De færreste har svært ved at forestille sig, at det er dyrt at opføre en ny by. Skal det tilmed være tale om en ny hovedstad, bliver det naturligvis ikke billigere.
Det kan landet Indonesien skrive under på, da de har besluttet at investere et enormt beløb i at lave en ny by. Den nye by, som også skal være landets hovedstad, kommer til at hedde Nusantara.
Ifølge Ekstra Bladet er det blevet besluttet, at den nye by skal opføres på øen Borneo. For at kunne nå i mål med dette projekt, er landet nødt til at grave dybt i lommerne.
Konkret skal de finde intet mindre end 218 milliarder kroner, for at kunne finansiere de store planer, som de har for den kommende by.
Projektet bliver ifølge nyhedsbureauet Reuters sat i gang inden længe, og det forventes, at den første del af projektet vil være klar allerede i løbet af næste år.
Her skal de være færdige med at opføre et nyt præsidentpalads samt et dusin boligkomplekser, hvor arbejdere kan bo. Dette kommer til at koste omkring 18 milliarder kroner, hvorfor der er 200 milliarder kroner tilbage til at bygge resten af byen.
Resten af projektet har dog en del længere udsigt. Det lyder, at det er planen, at det først skal stå klar i 2045. Hvad der konkret er omfattet af disse planer, melder Reuters ikke noget om.
Regeringen i Indonesien har allerede sørge for at etablere en dæmning og en betalingsvej til den nye hovedstad. Den nye by ligger langt fra Jakarta, der er den nuværende hovedstad i landet.
Allerede i september bliver der sat gang i et vigtigt skridt mod at gøre det til en reel by. Her skal der bygges boliger til cirka 16.000 offentligt ansatte, militær og politibetjente. Det er planen, at de skal kunne flytte ind i disse boliger næste år.