Mange danskere har nydt spaghetti bolognese i hverdagene uden at skænke oksekødprisen en tanke.
Det er en såkaldt hverdagsfavorit blandt danskerne, hvor alle kan være med - også prismæssigt.
Det kan dog være fortid for nogle spaghetti bolognese-elskere.
Hvis du ikke allerede har bemærket prisstigningerne, kommer du til at tabe kæben.
Ifølge Finans er slagteriernes afregningspriser for oksekød historisk høje, og markedet for oksekød er rødglødende. Men det er ikke kun slagterierne, der mærker til prisstigninger - det gør pengepungen også.
Efter sigende har Danish Crown været nødsaget til at hæve afregningspriserne yderligere 75 øre pr. kilo.
Det vidner om, at Danish Crown og andre slagterier nu føler et massivt pres fra efterspørgslen - og ikke nok med det, er importen også faldet markant, hvilket reducerer udbuddet i Europa.
"Markedet i hele Europa er præget af vigende produktion og en særdeles stærk efterspørgsel. Vi venter, at afregningspriserne til landmændene vil fortsætte med at stige hen over sommeren," udtaler Finn Klostermann, adm. direktør for Danish Crown Beef. Det skriver Finans.
Hvor meget kødpriserne kommer til at stige hen over sommeren er endnu uvis.