Pilou Asbæk sælger lejlighed i København: Så meget koster den

Af: Anna Hartz

|

22/08/2024

Nyheder
Foto: Wikimedia commons
Foto: Wikimedia commons
Pilou Asbæk sælger sin bolig til stort millionbeløb.

Lige nu læser andre også

Du kender nok Pilou Asbæk fra flere store danske film, herunder 'Spies & Glistrup' fra 2013.

Måske endda også fra hans internationale gennembrud med rollen som Euron Greyjoy i HBO-serien 'Game of Thrones'.

Men hvis du nu går og drømmer om, at købe den danske skuespillers lejlighed i hjertet af København skal du være forberedt på, at betale en betydelig sum.

Ifølge Boliga koster lejligheden hele 14.800.000 kroner som netop er blevet sat til salg i dag.

Lejligheden, der er fra året 1784, er på 170 kvadratmeter og fordelt på fem værelser. Den byder desuden på en altan og har elevator, hvilket gør det muligt at undgå trapperne efter en lang dag.

Pilou Asbæk købte boligen i 2017 for 9.395.000 kroner, og kan derfor se frem til en profit på 5.405.000 kroner, hvis salget går igennem, forudsat at man ser bort fra de penge der er blevet brugt på renovation.

Pilou Asbæk er ikke en skuespiller, der nøjes med at holde sig til sine replikker. Han er også kendt for at dele sine meninger.

I 2021 kom han med en stor kritik af regeringens udlændige- og flygtningepolitik, hvilket både ledte til kritik og ros af politikere og journalister. Året efter meldte han sig ind i Socialdemokratiet for at udfordre partiets flygtningepolitik indefra.

I øjeblikket er Asbæk nomineret til Svendprisen for sin præstation i krigsfilmen 'Når befrielsen kommer' fra 2023.

Du kan se boligen lige her.

Anbefalet til dig