Mange oplever konsekvenserne af søvnmangel, jetlag, hurtig og ofte usund kost, manglende motion og det følelsesmæssige afsavn af familie og venner hjemme.
Og hvad gør de virksomheder, der står bag den megen rejseaktivitet. Passer de på deres rejsende medarbejdere, som de bør, eller er det venstrehåndsarbejde. Arbejder de forskellige afdelinger i virksomheden tæt nok sammen med en vidensdeling til følge, der gavner de rejsende soldater? Ny rapport fra BCD Travel viser, at det ikke er tilfældet. For mere end 40 % af Travel Managers samarbejder sjældent eller aldrig med deres kolleger i HR-afdelingerne.
Og over tre fjerdedele af Travel Managers oplever store barrierer for et samarbejde med HR i forbindelse med forretningsrejser. Næsten 60 % af Travel Managers deler aldrig data med HR, selvom det lyder utænkeligt. Også derfor har BCD Travel udarbejdet rapporten og fået kendsgerningerne op til overfladen.
Rapporten, som kan findes på BCD Travels hjemmeside, dykker ned i de udfordringer, der kan forhindre en værdifuld alliance mellem Travel Managers og HR-afdelinger, og rapporten kommer også med tips til, hvordan man kommer udfordringerne til livs.
Af tips og nyheder, som rapporten også kommer med, følger nogle her:
- Når nye medarbejdere overvejer et nyt job, skeler 83 % ligeså meget til rejsepolitikken i et firma som til løn og ansvarsområde, viser BCD Travels rapport også. Det er derfor vigtigt at byde den nye medarbejder velkommen ved måske at overraske positivt med rejsepolitikkens fordele.
- Mange ansatte opfatter dét at rejse med job som et frynsegode. 75 % af de unge i USA betragter forretningsrejser som et frynsegode, dette i følge en undersøgelse, foretaget for Hilton Hotels & Resorts.
- Bleisure-trenden stiger og stiger, altså dét at vi kombinerer en jobrejse med en privat rejse ved bl.a. at forlænge en jobrejse med et par private feriedage. Der skal naturligvis være en klar bleisure-politik samt -proces i virksomheden, anbefaler BCD Travel i deres nye rapport, som bl.a. skitserer, hvordan man skelner mellem arbejde og ferie, og hvornår overgangen er.
- Når man har fokus på omsorgspligt overfor virksomhedens rejsende, er det vigtigt at overveje, om den pågældende i visse lande har en forøget risiko for at blive ubehageligt konfronteret som følge af etnicitet, køn eller seksuel observans (eller noget fjerde)