Hundehvalp lærer tegnsprog for at kommunikere med sin døve redningsmand

En døv mand adopterede en lille hundehvalp. Hunden er også døv og manden lærer nu sin hund at kommunikere med ham ved hjælpe af et særligt hundetegnsprog.

Lige nu læser andre også

Den 31-årige Nick Abbott reddede den lille, sorte Labrador fra et hus i nærheden af sit hjem i Maine. Hunden, der bliver kaldt Emerson havde dog et handicap. Den var døv, men det knyttede udelukkende Nick til hunden, da han heller ikke selv har nogen hørelse. 

Siden har Nick undervist Emerson ved hjælp af tegnsprog og har lært den kommandoer som at sidde, lægge sig ned, komme hen til sig og give hals. 

Nick har fortalt til et lokalt medie, at han følte sig forbundet til hunden, fordi de delte det samme handicap og Nick følte, at han forstod hunden. 

Hørelsen er ikke det eneste Emerson mangler

For at gøre hele seancen endnu sværere, så mangler Emerson også en del af sit syn. Men det stoppede ikke Nick fra at tage Emerson under sine vinger. Han vidste med det samme, han så den lille hvalp, at de to var skabt for hinanden.

Sammen har de nu en fælles Instagram-konto, som Nick selvfølgelig står for at opdatere. 

De to venner er nu uadskillelige, og Nicks mor har udtalt, at hvalpen Emerson altid finder en måde at støtte sig op af Nick på. 

 

Anbefalet til dig