En buffer på opsparingen. Det lyder kedeligt, men det er nødvendigt.
For hvad gør du, når vaskemaskinen pludselig giver op, eller bilen beslutter sig for at brokke sig midt på motorvejen?
Ifølge Jennie Sandén, privatøkonomisk ekspert i Danske Bank, er der en særlig tommelfingerregel, alle bør holde sig til.
Nemlig at man bør have mellem tre og seks måneders udgifter på opsparingen.
"Jeg ved godt, at mange siger, at man skal spare ti procent af sin bruttoløn, men jeg plejer at vende det om og sige, at man skal spare op, så man kan få dækket sine udgifter. Har du ingen indtægt, kommer der stadig udgifter," siger hun til GP.
Hvor meget skal du så spare?
Svaret afhænger af din livsstil og dine faste udgifter.
"Så skal du se på, hvor meget du bruger hver måned. Du har måske 10.000 kroner, jeg har måske 15.000 og en anden har måske 8.000. Så skal du gange det, og jeg synes, du skal have tre til seks måneders udgifter som buffer," siger Jennie Sandén.
En anden ekspert, Ingela Gabrielsson, understreger dog, at der ikke findes et facit, der passer til alle:
"Det kan være meget forskelligt, om man er en familie med børn i villa eller enlig i en lejelejlighed. Der er forskellige udgangspunkter," siger hun.
Kan en opsparing blive for stor?
Ifølge eksperterne er svaret ja.
Hvis du har for mange penge på din opsparingskonto, kan inflationen æde din købekraft.
Jennie Sandén påpeger, at det kan være en god idé at investere i aktier, hvis du har mere på opsparingen end din buffer.
Så hvad er konklusionen? Ifølge eksperterne skal du få styr på din buffer og få alt overskydende til at arbejde for dig.
