Alberte Clausen
Denne trussel kan ramme menneskeheden hårdest
Menneskeheden står allerede over for en lang række alvorlige udfordringer, og flere af dem kan få enorme konsekvenser for både sundhed, levealder og stabilitet i verden.
Nogle trusler udvikler sig langsomt over årtier, mens andre kan ramme pludseligt og få katastrofale følger på kort tid.
Nu har et internationalt hold af forskere forsøgt at samle de mest alvorlige risici i én vurdering.
To trusler skiller sig markant ud
Rapporten er offentliggjort i The Lancet og bygger på vurderinger fra 35 eksperter med forskellige faglige baggrunde.
Forskerne har udpeget 17 globale trusler, som de mener kan få særligt alvorlige konsekvenser frem mod år 2100.
To af dem placeres helt i toppen.
Det drejer sig om atomkrig med efterfølgende atomvinter og hungersnød samt ondsindet brug af kunstig intelligens.
“Ondsindet brug af AI, herunder biologiske våben, samt atomkonflikter med efterfølgende atomvinter og hungersnød indebærer en risiko for menneskehedens udryddelse inden for de næste 75 år,” vurderer forskerne.
De øvrige 15 trusler bliver kategoriseret som store katastrofale trusler.
Her finder man blandt andet klimaforandringer, pandemier, rygning, højt blodtryk, antibiotikaresistens, luftforurening, indkomstulighed og kollaps i udviklingsbistand.
Fedme topper på sundhedsområdet
Selv om atomkrig og kunstig intelligens vurderes at kunne true menneskehedens overlevelse, er det faktisk fedme, der står øverst, når forskerne ser på den samlede potentielle belastning af den globale folkesundhed.
Beregningerne er baseret på såkaldte DALY’er, som måler tabte raske leveår som følge af sygdom, handicap eller for tidlig død.
Ifølge rapporten kan fedme potentielt medføre et tab på 23 milliarder raske leveår frem mod år 2100.
Til sammenligning medførte covid-19-pandemien omkring 500 millioner tabte leveår målt på samme måde.
Efter fedme følger lavt uddannelsesniveau og indkomstulighed blandt de største sundhedstrusler.
Forskerne understreger samtidig, at listen ikke er lavet for at skabe frygt, men for at give beslutningstagere et bedre grundlag for at handle, før problemerne vokser sig endnu større.
