Prisen er lavere i Danmark end over grænsen.
Lige nu læser andre
Der er kamp om kunderne op til jul, og lige nu foregår noget så sjældent som en sodavandskrig i supermarkedernes tilbudsaviser.
Black Friday har sat gang i et hav af rabatter.
Men det er ikke elektronik og hvidevarer, der løber med overskrifterne – det er dåsesodavand.
Flere danske dagligvarekæder har presset priserne i bund og tilbyder nu 24 dåser Pepsi eller Faxe Kondi til lavere pris end den klassiske grænsehandel.
I de populære tyske grænsebutikker ligger prisen normalt på omkring 59,99 kroner for en ramme.
Læs også
Hos Lidl i Danmark kan kunder med appen denne uge hente 24 dåser for blot 59 kroner. Tilbuddet gælder fra torsdag til lørdag.
Kæderne ruster sig til julekampen
Ifølge Claus Nykjær, analysechef hos Tjek og eTilbudsavis.dk, handler det hele om julehandlen.
“Det er jo en sæson, hvor danskerne traditionelt går ud og handler stort ind. Derfor kommer kæderne med attraktive tilbud for at lokke kunder til,” siger han til B.T.
Den stigende prisbevidsthed blandt forbrugerne har skabt voldsom trafik på tilbudssider, hvor brugere nu sammenligner kilopriser og literpriser på tværs af både Danmark og Tyskland.
Tænk dig om før grænseturen
Fødevarepriserne er steget med over 30 procent de seneste fire år, og mange danskere vælger derfor at regne nøje på, om det overhovedet kan betale sig at tage over grænsen.
Læs også
Her spiller både benzin, tidsforbrug og mængden af indkøb ind.
Med årets Black Friday-tilbud har Danmark for en gangs skyld overtaget førstepladsen – i hvert fald når det gælder sodavand.