Italiensk ferieparadis indfører bikiniforbud: Giver stor bøde

Af: Lucas Andreas

|

02/05/2024

Genrefoto: Shutterstock.com
Det sker efter adskillige opråb fra lokalbefolkningen.

Mest læste i dag

Sommer, sol, badetøj, havvand og Sydeuropa er for mange fem ting, der hænger rigtig godt sammen.

Hvert år drager mange tusinde danskere nemlig mod sydens varme og lækre strande, og det betyder mange timer i badetøj på en solseng.

Men brugen af badetøj er nu kommet i centrum for en ny lov i det italienske ferieparadis Lignano.

Her er der netop indført et forbud mod at gå i badetøj uden for strandområderne.

Ifølge rapporter fra Schweiziske "20 Minuten" betyder dette, at mænd skal bære en T-shirt sammen med deres badebukser, og kvinder skal have en passende top på over deres bikini eller badedragt.

Forbuddet er indført efter flere klager fra lokale beboere, der fandt turisternes adfærd stødende.

Byrådsmedlem Liliana Portello fortalte til Udine Today, at billeder, der er forbundet med klagerne, dokumenterer nogle turisters alt for afslappede stil.

Overtrædelse giver bøde

Forbuddet gælder for alle over 12 år, og overtrædelser kan resultere i en bøde på 25 euro (cirka 296 kroner), mens gentagne overtrædelser kan give bøder på op til 500 euro (cirka 5933 kroner).

Lignano følger dermed i fodsporene af andre italienske feriebyer og Barcelona, hvor det også er ulovligt at bære badetøj uden for strandområderne.

I Benidorm i Spanien kan overtrædelse af strandlovene føre til bøder, og man risikerer bøder på op til 1.200 euro, hvis man bader mellem midnat og klokken syv om morgenen. Det er også forbudt at reservere plads på stranden ved at lægge håndklæder eller opsætte parasoller, hvilket kan koste op til 150 euro i bøde.

Anbefalet til dig