Jagttur gik helt galt: Jæger skød sin jagtkammerat i ryggen

Af: Liva H.

|

30/09/2024

Nyheder
Foto: Shutterstock
Det kunne næsten ikke gå mere galt.

Lige nu læser andre også

De fleste jagtture ender med et par gode historier om det vildt, man næsten fik ram på – men ikke denne gang. For tre ældre herrer i en svensk skov udviklede jagtturen sig fra en stille aften til et actiondrama, hvor én endte med en kugle i ryggen og en anden måtte spurte gennem skoven for at redde sin ven. Det viser sig, at når man blander træthed, et defekt våben og en smule uheld, kan det hurtigt gå grueligt galt.

Det skriver JyskeVestkysten.

"Det er tid til at pakke sammen"

Det var midt om natten, og de tre jægere havde siddet i deres jagttårne i flere timer uden at få så meget som et glimt af et vildsvin.

Da de kolde tæer begyndte at melde sig, blev de enige om at kaste håndklædet i ringen og køre hjem.

Men her begyndte tingene at gå skævt - Ja faktisk helt galt.

Den 64-årige chauffør og hans 83-årige jagtkammerat begyndte at pakke deres udstyr i bagagerummet. D

et lyder jo uskyldigt nok, men når man kombinerer en træt jæger og en riffel, som måske (eller måske ikke) er afladet, så er det opskriften på kaos.

Den 83-årige, som mente, han havde tømt sit våben tidligere, besluttede at tjekke det en ekstra gang – bare for en sikkerheds skyld.

Og selvom intentionen var god, så viste denne handling sig til at være skæbnesvanger.

Der sad nemlig stadig en patron i riflen. Og som enhver jæger ved, er en kugle i kammeret sjældent en god start på noget.

Pludselig lød der et skud i mørket.

Et skud, der gik lige i ryggen

Det kunne næsten ikke være skrevet mere uheldigt. Skuddet gik gennem bagagerummet, passerede lige forbi chaufførens balle, splintrede og ramte ham i ryggen.

Det resulterede i punkteret lunge, et par brækkede ribben og en jagtkammerat, der væltede ud af bilen, råbte "Av, av, av!" og måtte lægges ned af sin hørehæmmede kammerat. Det var bestemt ikke den afslutning, de havde håbet på.

Situationen var kritisk, og derfor blev den 83-årige jæger nødt til at hente hjælp. De ar dog midt i skolen og derfor måtte han spæne gennem skoven til en bondemand for at få tilkaldt hjælp.

En defekt riffel og manglende sikkerhedsforanstaltninger

Hele affæren kunne have været undgået, hvis den gamle riffel havde været i bedre stand.

En undersøgelse foretaget af svensk politi viste, at sikringen kunne gå op bare ved at banke på riflen – hvilket, som vi nu ved, ikke er den sikreste egenskab for et våben. Under en dansk test gik riflen endda i stykker ved kontakt med en gummihammer. Ikke ligefrem tillidsvækkende.

Den 83-årige endte med at modtage en bødestraf for betydelig legemsbeskadigelse, da hans jagtkammerat endte med en punkteret lunge, et par brækkede ribben.

Anbefalet til dig