Nu er der nyt fra den tidligere Venstre formand
Magtkampe, stress og det kontroversielle samarbejde med Mette Frederiksen. Nu løfter Jakob Ellemann-Jensen for første gang for alvor sløret for årene i toppen af dansk politik.
Den tidligere Venstre-formand er aktuel med bogen Udvalgte kolbøtter, som udkommer 21. maj. Her ser den tidligere forsvarsminister tilbage på et årti præget af interne opgør, hårde kompromiser og et parti i konstant uro.
Bogen tegner et personligt billede af livet helt inde i magtens centrum. Fra ambitionerne om at modernisere Venstre til erkendelsen af, at projektet aldrig for alvor fik opbakning i partiet.
Samtidig beskrives de dramatiske beslutninger, der førte Venstre i regering med Socialdemokratiet. Et valg, der skabte massive spændinger blandt både medlemmer og vælgere.
Stress og politiske slagsmål
Jakob Ellemann-Jensen lægger heller ikke skjul på de personlige konsekvenser ved årene i toppen af dansk politik. Stress og et konstant pres fylder også i fortællingen.
I bogen skriver han:
“Jeg mener, at jeg gik ind i politik af alle de rigtige grunde. Jeg ved, at jeg gik ud af politik af alle de rigtige grunde.”
Bogen beskriver samtidig et politisk liv fyldt med strategiske slagsmål, interne konflikter og de kompromiser, som fulgte med lederrollen i Venstre.
Ifølge pressemeddelelsen fra forlaget 28B, rummer fortællingen også både selvironi og et skarpt blik på de absurditeter, der følger med dansk toppolitik.
Jakob Ellemann-Jensen trak sig fra dansk politik efter flere år med turbulens omkring både partiledelsen og regeringssamarbejdet.
Med den nye bog giver den tidligere partiformand nu sit eget bud på, hvad der egentlig skete bag kulisserne.