At Janni og Karsten Ree er gået fra hinanden er ved at være 'old news'.
Efter 11 år sammen, hvoraf de sidste ni år blev tilbragt som mand og kone, er kærligheden brast mellem den 79-årige milliardær og den tidligere forsidefrue.
Nyheden om bruddet fik straks massiv opmærksomhed, og de danske medier har fulgt nøje med lige siden,
Kort efter skilsmissen afslørede Janni, at hun dannede par med Jeppe Stokholm.
Søndag eftermiddag troppede det nyforelskede par op ved premieren på musicalfilmen 'Wicked', og her delte Janni nye detaljer om skilsmissen.
Sådan skriver HER og NU.
"Vi er tilbage i 14 dage. Jeg har jo min anden afhøring i morgen, så det bliver en lang dag," fortalte hun ved premieren.
Hun påpegede derefter, at det har været dejligt med lidt ro på i forhold til bruddet, men hun ved også godt, at det snart begynder igen:
"Der er lidt ro på lige nu, men det er jo bare, indtil retssagerne går i gang. Så jeg nyder det lige nu. I morgen er en afhøring, og det tager lang tid. Sidst tog det flere timer, og det kommer det også til i morgen. Måske kommer der en tredje afhøring, så det er en omfattende sag," forklarede den tidligere forsidefrue.
Sådan mødtes de
Da Karsten og Janni mødtes tilbage i 2013 var de begge to optaget.
De havde set hinanden ved flere sammenkomster, og en dag blev Janni så ringet op af Karstens kammerat, Axel Juhl Jørgensen, der på vegne af DBA-milliardæren inviterede hende til Caribien.
"Jeg blev lidt stødt over det. Jeg var jo forlovet, så jeg takkede nej. Men Karsten er vedholdende, så han sagde: ’Du har en time til at tænke over det, for så ringer jeg dig op igen’. Men mit svar var stadig nej," har Janni tidligere udtalt til B.T.
Efter at Janni Ree takkede nej til tilbuddet, skulle man ikke tro, at der var mere at komme efter, men et par måneder efter mødtes Janni og Karsten igen til et større arrangement - og denne gang ankom de begge alene.
Janni Ree har førhen fortalt til Femina, at det var ved dette møde, at det endte med at gå galt:
"Vi hører Enrique Iglesias, kigger hinanden dybt i øjnene og får nogle sjusser. Karsten har også en kæreste, så det er lidt forbudt, men det ender med, at vi er sammen."
Den store ups'er fra de to kendisser endte med at blive starte på et 11 år langt kapitel, som nu er nået til vejs ende.