Jes Dorph-Petersen: - Jeg ville have været død

17/01/2023

Thea Andersen

Foto: Emil Agerskov/Ritzau Scanpix
Jes Dorph-Petersen er overbevist om, at det kunne være gået helt galt, hvis han ikke havde lagt alkoholen helt på hylden.

Mest læste i dag

I begyndelsen af 2021 blev Jes Dorph-Petersen fyret fra TV 2, hvor han i mange år har været tv-vært på en lang række programmer.

Det var i kølvandet på den store MeToo-bølge, at Jes Dorph-Petersen blev fyret fra TV 2. Årsagen var, at to sager fra henholdsvis 2001 og 2003 kom frem i lyset. Her stod to kvinder frem og fortalte, at de begge havde følt sig krænket af Jes Dorph-Petersen.

I 24Syv-programmet ”Syvkabalen” taler den 63-årige tidligere tv-vært nu ud om de positive sider af hans fyring fra TV 2.

Det er lidt over syv år siden, at Jes Dorph-Petersen valgte at droppe alkoholen helt.

Og havde han ikke gjort det, var han nok ikke kommet ud på den anden side af MeToo-stormen, fortæller han i 24Syv-programmet ifølge SE og HØR

"Jeg vil sige, hvis jeg havde drukket i de seneste to års turbulens, jeg har været igennem, så tror jeg ikke, jeg havde siddet her. Jeg tror, jeg ville have været død," siger han og tilføjer:

"Seriøst. Det siger jeg ikke bare for at være smart. Jeg tror ikke, at man under påvirkning af giftstoffer, opløsningsmiddel og alkohol kan kapere at komme igennem det, jeg har været igennem, og det siger jeg ikke for at offergøre mig selv, men det har været brutalt og voldsomt." 

Anbefalet til dig