Josephine Skriver har fået barn

Af: Thea Andersen

|

11/10/2022

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Topmodel Josephine Skriver er blevet sponsor for en pige gennem PlanBørnefonden. For nyligt besøgte hun toårige Shatrah i Uganda – et møde, som satte hendes egen støtte som sponsor i perspektiv.

Lige nu læser andre også

For nyligt fik toårige Shatrahfik et usædvanligt besøg i den lille landsby i det østlige Uganda, hvor hun bor med sin familie.

En tilfældig tirsdag morgen kom den danske topmodel Josephine Skriver nemlig forbi for at møde familien og besøge det område, som hun støtter som sponsor og ambassadør for PlanBørnefonden, der er Danmarks største privatfinansierede børnerettighedsorganisation.

”Det var en fantastisk oplevelse at møde familien og få lov at komme hjem til dem og opleve, hvordan de bor. Vi blev virkelig godt modtaget, og man følte sig så velkommen,” siger Josephine Skriver om mødet med den lille pige og hendes familie og tilføjer:

”Vi satte os ned og fik en god snak om, hvordan de får deres hverdag til at hænge sammen. Hvordan de får mad på bordet ved at arbejde i markerne, og hvordan de kæmper for, at alle børnene kan komme i skole.”

Det var vigtigt at møde familien og forstå, hvilken forskel min støtte gør
Josephine Skriver

Som 50.000 andre danskere støtter Josephine Skriver hver måned PlanBørnefonden som sponsor. Og den forskel, som hendes bidrag gør, blev ekstra tydelig for hende på turen til Uganda.

”Det var rigtig vigtigt at møde familien og tale med dem menneske til menneske, og forstå hvilken forskel min støtte gør. At det ikke bare er at støtte den familie, men hvor meget det gør for hele landsbyen og for hele det samfund,” siger den 29-årige model, der blandt andet har gået catwalk for Victorias Secret som en såkaldt 'Angel', som fortsætter:

”Det satte virkelig noget perspektiv på for mig, at jeg ikke bare føler, at jeg sender nogle penge ned til en kortsigtet lappeløsning. Men hvor stor en forskel det faktisk gør for et samfund at være en del af PlanBørnefonden og at være sponsorbørn dernede.”

Må gå fire timer efter vand

Under besøget talte hun blandt andet med familien om, at moren hver dag må bruge fire timer på at gå frem og tilbage til en brønd for at hente vand til familien. Og hvordan hendes og andre sponsorers bidrag til PlanBørnefonden gør det muligt at skabe forandringer ikke kun for sponsorfamilierne, men for hele lokalsamfundet.

”Det er vildt imponerende, hvad det vil sige, at en skole får nogle toiletter og at en brønd bliver flyttet tættere på, så en mor ikke skal bruge halvdelen af sin dag på at hente vand, men i stedet kan arbejde, så hun kan få nogle penge på bordet og forsørge sin familie på en helt andet måde end hun kan, hvis hun skal bruge hele sin dag på at hente vand,” siger Josephine Skriver.

Josephine Skriver er på nuværende tidspunkt i Danmark, og hun deltager i PlanBørnefondens arrangement på Nærum Gymnasium i anledning af FN's Pigedag tirsdag den 11. oktober 2022 fra kl. 11.15-12.30.

Anbefalet til dig