Kæmpe ændring i flere supermarkeder: Din indkøbstur bliver aldrig den samme

Af: Alberte B. C.

|

28/04/2025

Nyheder
Genrefoto: Privat
Genrefoto: Privat
Din måde at handle på ændrer sig for altid.

Lige nu læser andre også

Dagligvarekæderne er i konstant udvikling for at gøre indkøbsturen nemmere, hurtigere og mere effektiv – og det kan du som kunde sagtens mærke.

I fremtiden kan du gå ind i din lokale butik og klare hele handlen på egen hånd uden at skulle stå i kø ved en bemandet kasse.

Lidl Danmark har netop meldt ud, at alle deres butikker fremover bliver udstyret med selvbetjeningskasser.

Ifølge udviklingsdirektør Mads Nielsen er målet klart: Det skal være let for alle – uanset om du er 19 eller 90 år.

I flere Lidl-butikker bruger allerede op mod 75 procent af kunderne scan-selv-kasserne, lyder det.

Men Lidl står ikke alene.

Hos Rema 1000 er Scan Selv-løsningen også rullet ud i hele landet med stor succes, fortæller kommunikationsmedarbejder Nicolaj Buchwald Kattrup.

Det skriver Avisen Danmark.

Også Dagrofa, der står bag Meny, Spar, Min Købmand og Let-Køb, opruster på selvbetjeningsløsninger, som i løbet af året bliver en fast del af 50 butikker.

Hos Salling Group, der driver Bilka, føtex og Netto, sker der også ændringer – men uden at gå på kompromis med den klassiske betjening.

Pressechef Jacob Nielsen understreger, at bemandede kasser stadig vil være åbne for de kunder, der foretrækker personlig service.

Alligevel går ikke alle kæder samme vej: I England har supermarkedskæden Booths valgt at droppe selvbetjening til fordel for flere bemandede kasser, fordi det giver gladere kunder.

Anbefalet til dig