Hvis du troede, at beskyttelsen af vores drikkevand var sikret, er virkeligheden en anden.
På trods af årtiers politiske tiltag og kampagner fortsætter mange landmænd med at sprøjte tæt på drikkevandsboringer, og kun 20 procent af områderne er sprøjtefri, viser en ny rapport fra Miljøministeriet.
Hele 2.671 områder er identificeret som beskyttelseskrævende nær drikkevandsboringer, men kun 557 frivillige aftaler om sprøjtestop er blevet indgået.
Det har fået miljøminister Magnus Heunicke (S) til at reagere:
"Det er stærkt utilfredsstillende, at det stadig går så langsomt med at beskytte områderne ved vores drikkevandsboringer," siger han ifølge Landbrugsavisen.
Dette fremgår i en pressemeddelelse VIA Ritzau.
Kommuner som Stevns erkender åbent, at de ikke kan nå at implementere den lov, der trådte i kraft i juli 2024.
Udvalgsformand Flemming Petersen (V) forklarer:
"Vi gør det med åbne øjne. Vi skal ud at skaffe konsulenter. Vi skal skaffe økonomi, og vi skal ud og beregne de her erstatninger. Vi kan simpelthen ikke nå det."
Årelang kamp uden resultater
Problemet er ikke nyt. Allerede i 2019 vedtog Folketinget en plan om frivillige aftaler inden udgangen af 2022.
Alternativet var et generelt forbud mod sprøjtning, men da deadline nærmede sig, blev fristen forlænget til marts 2025.
Det har dog ikke hjulpet, og nu er situationen så alvorlig, at flere kommuner risikerer at bryde loven.
Heunicke har varslet, at påbud om sprøjtestop vil blive udstedt fra marts 2025, men spørgsmålet er, om det bliver håndhævet, eller om politikerne endnu engang bøjer sig for landbrugets krav om økonomisk kompensation.
