Nyheder24.dk
Forside Nyheder Kæmpe undersøgelse: Vaccine kan mindske risiko for dødsfald med 63%

Kæmpe undersøgelse: Vaccine kan mindske risiko for dødsfald med 63%

vaccine
Shutterstock

Over 1 million mennesker har deltaget i undersøgelsen

Lige nu læser andre

Når vinteren rammer, og influenza igen begynder at cirkulere på plejehjem, hospitaler og i busserne, kan det føles som et lotteri, hvem der bliver ramt hårdt.

Men har man sagt ja til influenzavaccinen i sidste sæson, viser det sig ifølge ny undersøgelse, at chancen for at slippe billigt er langt større, end først antaget. Det fortæller Seniornews.

Over 1 million deltog

Et nyt nordisk studie fra Statens Serum Institut tegner et klart billede: blandt mere end 1,1 millioner personer over 65 år i Danmark, Sverige og Finland havde dem, der blev vaccineret i sæsonen 2024-2025, en markant lavere risiko for at blive alvorligt syge.

Forskerne har regnet sig frem til, at vaccinen samlet set mindskede risikoen for influenzarelaterede dødsfald med 63 procent og risikoen for at ende på hospitalet med 47 procent.

Denne aldersgruppe rammes hårdest

Særligt de såkaldt forstærkede vacciner – med højere dosis eller et ekstra hjælpestof – trækker gennemsnittet op. Her gav højdosisvaccinen alene en beskyttelse mod indlæggelse på 63 procent, mens de almindelige standardvacciner lå lavere i effekt.

Læs også

Influenzasæsonen rammer traditionelt hårdest hos seniorer, hvor immunforsvaret er svækket, og selv en “almindelig” influenza kan udvikle sig til lungebetændelse og lange hospitalsforløb. Netop derfor arbejder forskere målrettet på vacciner, der er skræddersyet til den ældre del af befolkningen og det nye studie peger på, at det virker.

Anbefaling fremadrettet

Undersøgelsen er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift The Lancet Regional Health – Europe og støttet af Det Europæiske Lægemiddelagentur. Forskerne bag anbefaler, at man så vidt muligt vælger de forstærkede vacciner til ældre fremover, når økonomien tillader det.

Som afdelingschef på SSI Anders Hviid formulerer det:

“Resultaterne viser, at influenzavaccinen i vid udstrækning kan være med til at redde liv og skåne seniorer for indlæggelse,” og dermed bliver en almindelig sæsonsprøjte pludselig alt andet end rutine.

Ads by MGDK