Nyheder24.dk
Forside Nyheder Ryanair ændrer rejsebetingelser

Ryanair ændrer rejsebetingelser

Ryanair
kaskip / Shutterstock.com

Én forglemmelse kan ende med at koste over 400 kroner

Lige nu læser andre

Som rejsende med Ryanair er det ikke længere nok at have styr på pas og håndbagage. Nu er det også smartphonen, der afgør, om man overhovedet kommer om bord.

Fra onsdag 12. november dropper lavprisgiganten nemlig de fysiske boardingkort og flytter endnu et led af rejsen over på skærmen. Det fortæller TV2.

Godt for miljøet

Fremover skal boardingkortet hentes i Ryanairs app eller på selskabets hjemmeside og vises på telefon eller tablet i lufthavnen. Ifølge selskabet selv handler skiftet om lavere lufthavnsomkostninger, billigere billetter og bedre service med live-opdateringer om fly og nemmere ombooking.

Oven i det slår Ryanair sig op på, at ændringen skulle spare miljøet for 300 tons papir om året.

Men helt nådesløst er systemet ikke. Hvis telefonen pludselig dør for strøm, forsvinder eller hvis der slet ikke findes en smartphone i lommen, kan man stadig få et boardingkort printet gratis i lufthavnen – så længe check-in er klaret hjemmefra.

Gebyr på 410 kroner

Læs også

Check-in skal nemlig fortsat foretages i appen eller på hjemmesiden, inden turen går mod gaten. Glemmer man det, falder hammeren: Et gebyr på 55 euro, svarende til 410 kroner, for at blive tjekket ind i lufthavnen.

Der er også særlige regler for Marokko. Rejses der herfra den 12. november eller senere, skal man stadig fremvise et digitalt boardingkort i lufthavnen, men får samtidig udleveret et udskrevet kort.

Ryanair har i forvejen skabt røre i de danske lufthavne. Tidligere i år lukkede selskabet sin base i Billund Lufthavn efter en ny passagerafgift på op til 50 kroner per afgang.

Her vurderes det, at lufthavnen mister op mod 850.000 passagerer i år og yderligere 600.000 i 2026 – og nu strammer selskabet også grebet om rejsende, der ikke følger de digitale spilleregler.

Ads by MGDK