Kan det virkelig passe? DMI med overraskende weekendmelding

Nyheder
Foto: DMI
Foto: DMI
Den er god nok.

Lige nu læser andre også

Tirsdag bliver endnu en dag med tørvejr samt skyer og sol i varierende mængder.

Temperaturen kommer mange steder op mellem 7 og 11 grader, men havet er køligt og kombineret med en let til hård vestenvind, vil temperaturen ved kyster med pålandsvind og på Bornholm holde sig på 4 til 7 grader.

Sådan skriver DMI.

Onsdag bliver også en dag med sol og skyer, men fordelingen vil være lidt anderledes.

Den nordlige del af landet får besøg af en front med skyer og måske regn, mens den sydlige del kan nyde en dag med tørvejr og sol.

Herefter ventes vinden at gå i syd, så foråret – i hvert fald for en overgang – kommer på besøg med sol og lune temperaturer.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Foto: DMI

Tæt på frysepunktet

Torsdag byder på en tør og solrig dag med temperaturer, der når op mellem 9 og 14 grader.

Ved kysterne og på Bornholm bliver det en smule køligere, og vinden, der starter som svag til frisk fra sydvest, aftager gradvist i løbet af dagen.

Aftenen og natten bliver ligeledes tør med mest klart vejr. Temperaturen falder til mellem frysepunktet og 5 grader, mens vinden forbliver svag til jævn fra sydvest.

Fredag fortsætter det milde forårsvejr. I den nordvestlige del af landet kan der dog komme enkelte byger, mens resten af landet får en tør dag med nogen eller en del sol.

Temperaturen sniger sig op mellem 8 og 13 grader, og vinden holder sig svag til jævn fra syd og sydvest.

Om natten er der fortsat risiko for byger i de nordlige egne, mens resten af landet kan se frem til en tør og klar nat med temperaturer mellem frysepunktet og 5 grader samt svag til let vind fra syd.

15 graders varme

Lørdag står i solens tegn for de fleste, selvom den nordlige del af landet kan opleve lidt flere skyer.

Dagtemperaturen når op mellem 10 og 15 grader, hvilket må siges at være overraskende, da vi netop lige er trådt ind i foråret.

Om natten falder temperaturen til mellem frysepunktet og 4 grader, mens vinden, der i løbet af dagen kommer fra syd, langsomt drejer mod øst.

Søndag fortsætter det stabile forårsvejr med tørt vejr og lidt eller nogen sol.

Temperaturen lander igen mellem 10 og 15 grader om dagen, lidt køligere ved kysterne, mens natten bringer temperaturer mellem frysepunktet og 5 grader. Vinden bliver svag til jævn fra øst.

Foråret har altså for alvor fået fat, og selvom nætterne stadig er kølige, er der masser af solrige timer at se frem til i de kommende dage.

Anbefalet til dig