Kan medarbejdere finde på at stjæle pakker? Opsigtsvækkende melding fra Postnord

Af: Lucas Andreas

|

13/05/2024

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Hos Postnord har de nultolerance .

Lige nu læser andre også

De fleste af os går rundt i spænding, når en pakke er på vej. I dag kan man i langt de fleste tilfælde følge pakken live på de såkaldte 'Track and trace' systemer, som postfirmaerne benytter sig af.

Mange har dog også oplevet, at pakkerne kan blive forsinket eller i værste tilfælde slet ikke dukke op.

Teorier til hvorfor er der mange af, men en skrøne der tit går igen er, at postfolkene stjæler pakkerne.

Men kan det virkelig passe?

Selvom det er sjældent, at pakker går tabt på grund af kriminalitet hos Postnord, indrømmer virksomhedens vagtchef i Sverige, Alexis Larsson, at interne fejl og tyverier forekommer. "Men det sker, at medarbejdere laver fejl med vilje eller ligefrem stjæler. Vi har nultolerance over for kriminalitet," siger han til svenske SVT nyheter.

Postnords sikkerhedsafdeling står for at håndtere disse sjældne, men alvorlige tilfælde. Hvis en pakke mistænkes for at være forsvundet under mistænkelige omstændigheder, igangsættes der en intern undersøgelse.

Undersøgelserne er dog afhængige af, at der indgives en klage. "Hvis der mangler en forsendelse, eller du har mistanke om, at din levering har været udsat for kriminalitet, er det vigtigt, at du anmelder," understreger Larsson.

Sådan tjekker de, om tyveri er indblandet

Når en anmeldelse er modtaget, benyttes metoder som overvågningsbilleder og vægtanalyse af forsendelser til at identificere og bekræfte eventuelle tyverier.

Fundne tyverier fører til øjeblikkelig politianmeldelse, og de involverede medarbejdere vil blive afskediget. Samtidig sikres det, at kunden ikke står tilbage uden kompensation. Afsenderen er ansvarlig for enten at erstatte det mistede produkt eller tilbyde kunden en refusion, som de så kan kræve tilbage fra Postnord.

Anbefalet til dig