Kendt TV 2-vært ramt af hjernetumor: Kunne ikke tale i flere uger

Nyheder
Foto: Shutterstock.com
Værten blev ramt af en hjernetumor, og den efterfølgende operation betød, at han ikke kunne tale i fem uger.

Lige nu læser andre også

Melvin Kakooza, der bl.a. er kendt som vært på TV 2-programmet 'Helt Sort', blev sidste vinter ramt af en godartet hjernetumor.

Det betød, at han måtte en tur på operationsbordet. Desværre var operationen ikke helt uden komplikationer. Det førte nemlig til, at han havde meget svært ved at tale i fem uger.

Derudover blev han også ramt af et hjertestop en nat efter operationen, men han blev genoplivet igen.

I et afsnit af 'Mads og A-holdet' fortæller Melvin Kakooza, at han snart er ved at være helt tilbage.

"Jeg har det godt i dag. Der er stadigvæk nogle gener, når jeg bliver træt, hælder jeg til højre, når jeg går," siger Melvin Kakooza ifølge B.T. i 'Mads og A-holdet'.

Melvin Kakooza afslører også, at han fortsat er tilknyttet en talepædagog. Årsagen til, at han er det er, at han stadig har problemer med at snakke, når han bliver træt.

"Tungen sætter bare ud, og så begynder du at snakke sådan her," lyder det læspende fra den 30-årige Melvin Kakooza.

Da han blev ramt af hjernetumoren, blev hans naturligvis sat på standby, mens han arbejdede på sit helbred, så han kunne vende tilbage.

Inden hans karriere blev sat på standby på grund af hjernetumoren, var han blandt andet medskaber af og hovedrolleindehaver i tv-serien 'Sunday', der indtil videre har fået fire sæsoner.

Dertil er han også kendt for sin rolle på vært i TV 2-programmet 'Helt Sort', som han i øjeblikket er i gang med at optage tredje sæson af.

Den 30-årige Melvin Kakooza slog for alvor igennem som standupkomiker og entertainer, da han vandt DM i stand-up tilbage i 2017.

Anbefalet til dig