Klamt fund: Populær bager-kæde får sur smiley af Fødevarestyrelsen

27/03/2023

Nicolai O. Haugsted

Foto: Shutterstock
Både snavs og formodet skimmel, sender kæden i problemer

Mest læste i dag

Du skal måske tænke en ekstra gang, hvis du tidligere har kigget forbi den populære bager-kæde for det ugentlige weekend-franskbrød eller en hurtig træstamme på vej til arbejde.

Ekstra Bladet bringer nemlig meddelelsen om, at bager-kæden Guldægget langt fra har haft rengøringen i topklasse.

Der er tale om to af kædens filialer i det vestjyske, hvor begge har fået en sur smiley af Fødevarestyrelsen, samt bøder af forskellige forløb.

Det første stop på bakterie-rejsen finder sted i Esbjerg, hvor der blev fundet formodet skimmel, skidt på toppladen, og snavs på væggens bag caféens opvaskemaskine.

“Ovnstativ til plader med fødevarer fremstår beskidt. Blæserist i kølerum fremstår beskidt med vækst af formodet skimmel som lader sig skrabe af med en negl. Reolstativ i kølerum fremstår beskidt med vækst af formodet skimmel” står det beskrevet i kontrolrapporten.

Den manglende vedligeholdelse resulterede i et surt smil i butiksvinduet, samt en bøde på 10.000 kroner.

Den anden café rengøringsproblematikkerne involverer, ligger i Esbjerg-bydelen Jerne. Her var der dog tale om, at indehaverne ikke havde rettet op på forholdene fra et tidligere besøg.

Her kunne et surt smiley blive hængene i vinduet ud til offentligheden, samtidig med at en bøde på 5.000 blev udskrevet til indehaveren.

- Vi har allerede fulgt op på Fødevarestyrelsens kommentarer, udbedret fejlene og opdateret rengøringsplaner samt procedurer og gennemgået disse med eget personale samt eksternt rengøringsfirma således at vi undgår lignende tilfælde i fremtiden, siger han til mediet, og at de ser frem til næste kontrolbesøg, fortæller indehaver Mark Mikkelsen.

Anbefalet til dig