Klimakrisen får dagene til at blive længere og kan forstyrre teknologi
Den globale klimakrise påvirker Jorden på en måde, som de færreste måske havde forudset. Ny forskning viser, at masseafsmeltningen af polarisen forlænger længden af hver dag, hvilket kan have vidtrækkende konsekvenser for moderne teknologi og kommunikation.
Ifølge forskerne skyldes denne ændring menneskeskabte klimaændringer, der omfordeler vand fra Grønlands og Antarktis iskapper til verdenshavene. Dette gør Jorden mere oblat og bremser planetens rotation. Selvom ændringen kun er på millisekundniveau, er det nok til at skabe potentielle forstyrrelser i internettrafik, finansielle transaktioner og GPS-navigation, som alle er afhængige af ekstrem præcis tidtagning.
Det skriver The Guardian.
"Menneskehedens handlinger transformerer Jorden på måder, der tidligere tog milliarder af år," udtalte professor Benedikt Soja fra ETH Zürich i Schweiz. "På grund af vores CO2-udledning har vi gjort dette på kun 100 eller 200 år. Hvorimod de styrende processer tidligere havde stået på i milliarder af år, og det er slående."
Forskningen, der er offentliggjort i Proceedings of the National Academy of Sciences i USA, brugte observationer og computerrekonstruktioner til at vurdere påvirkningen af smeltende is på længden af dagen. Afmatningshastigheden varierede mellem 0,3 og 1,0 millisekund pr. århundrede mellem 1900 og 2000. Siden år 2000, hvor smeltningen er accelereret, er ændringshastigheden også steget til 1,3 ms/cy.
Dr. Santiago Belda fra universitetet i Alicante i Spanien, som ikke var en del af forskerholdet, kommenterede at dette studie er et stort fremskridt, fordi det bekræfter, at det bekymrende tab af is, som Grønland og Antarktis lider af, har en direkte indflydelse på dagslængden, hvilket får dagene til at forlænge. Denne variation i dagslængde har ikke kun kritiske konsekvenser for, hvordan vi måler tid, men også for GPS og andre teknologier, der styrer det moderne liv.
Længden af jordens dag har støt øget over geologisk tid på grund af månens tyngdekraftstræk på planetens oceaner og landmasser. Men nu har menneskehedens indvirkning overtaget som den primære årsag. Omfordelingen af vand har endda fået jordens rotationsakse, nord- og sydpolen, til at bevæge sig. Desuden viser andet arbejde, at menneskeskabte kulstofemissioner krymper stratosfæren.
"Vi kan se vores indvirkning som mennesker på hele jordsystemet, ikke kun lokalt, som temperaturstigningen, men virkelig fundamentalt, ændre den måde, den bevæger sig i rummet og roterer," sagde Soja.
Menneskelig tidtagning baseres på atomure, som er ekstremt præcise. Det nøjagtige tidspunkt på dagen – én rotation af jorden – varierer dog på grund af månens tidevand, klimapåvirkninger og andre faktorer, såsom det langsomme tilbageslag af jordskorpen efter tilbagetrækningen af iskapper fra den sidste istid. Disse forskelle skal tages i betragtning for at sikre præcis timing til alle de datacentre, der driver internettet, kommunikation og finansielle transaktioner.
Forskerne advarer om, at hvis drivhusgasemissionerne ikke reduceres, kan aftagende hastighed stige til 2,6 ms/cy i 2100, og overhale månens tidevand som den største enkeltstående bidragyder til langsigtede variationer i længden af dage.
Denne undersøgelse understreger den komplekse og omfattende påvirkning af klimaforandringer på vores planet, som rækker langt ud over temperaturstigninger og havniveaustigninger. Det viser, at vores teknologiske infrastruktur og dagligdag kan blive dybt påvirket af de ændringer, vi påfører vores miljø.
