Denne ofte oversete risikofaktor skader millioner af menneskers øjne

Den befinder sig i luften. Udstødningsgasser og fine partikler angriber børns øjne, hvilket betyder, at flere folkeskoleelever mister mærkbar synsstyrke. Forskere har nu fundet ud af, hvordan man kan modvirke det.

Nærsynethed er steget markant blandt børn de seneste år – i Østasien rammer den allerede op til ni ud af ti skoleelever. Også i Europa og i et land som Danmark oplever mange familier, at børn har brug for briller allerede i de første skoleår.

Indtil nu har man især peget på skærmtid, manglende dagslys og arvelighed som hovedårsager. En ny undersøgelse med næsten 30.000 elever viser nu, at luftkvaliteten også spiller en afgørende rolle. Det skriver Focus.

Nitrogendioxid fra udstødning og fine partikler forringer synsskarpheden – selv hos børn uden briller. Omvendt hjælper ren luft med at stabilisere øjets udvikling. Særligt unge folkeskolebørn har gavn af dette, fordi deres øjne stadig vokser og er mere følsomme.

Studiet fra University of Birmingham leverer for første gang klare data, der slår fast, at mindre luftforurening betyder bedre syn hos børn.

Luftforurening påvirker børns øjne

For at finde ud af, hvad der påvirker børns syn, blev der indsamlet omfattende data: om forældrene var nærsynede, hvor meget børnene sov, læste, legede udendørs eller dyrkede sport, hvordan skolemiljøet så ud – f.eks. om der var grønne områder eller kunstigt lys om aftenen – og naturligvis luftkvaliteten.

Et avanceret computerprogram beregnede derefter, hvilke faktorer der havde størst betydning for synsstyrken. Næsten 30.000 børn fra 16 byområder, der gennemsnitligt var 10 år gamle, deltog i studiet. Over halvdelen var allerede nærsynede.

I gennemsnit indeholdt luften omkring 39 mikrogram fine partikler (PM2,5) og 34 mikrogram nitrogendioxid (NO₂) pr. kubikmeter. De største påvirkninger viset sig at være alder, forældres syn, nattelys – og især luftforureningen fra NO2 og PM2,5.

Hvis luften blev renere og svarede til niveauet i de mest rene boligområder, ville alle børn i gennemsnit se en smule bedre. Synsstyrken ville stige fra 4,63 til 4,67. Børn i folkeskolen ville endda nyde godt af en dobbelt så stor forbedring som de ældre elever.

Årsagen er, at yngre øjne stadig vokser og derfor både er mere sårbare – men også bedre til at komme sig. Hos ældre børn spiller lange skoledage, skærmbrug og genetiske faktorer en større rolle. Børn, der allerede er stærkt nærsynede, får derfor kun lidt gavn af bedre luft.

Hvordan dårlig luft skader øjnene

Fine partikler og nitrogendioxid kan udløse betændelse på øjets overflade. Det skader hornhindens beskyttende lag og frigiver signalstoffer, som ændrer vævets struktur.

Samtidig betyder luftforurening ofte mindre eksponering for naturligt lys. Dagslys fremmer udskillelsen af dopamin i nethinden – et naturligt værn mod, at øjeæblet vokser for meget, hvilket fører til nærsynethed.

“Ren luft handler ikke kun om lungerne – det handler også om synet,” forklarer studieleder Zongbo Shi fra University of Birmingham.

“Et barns gener kan vi ikke ændre, men dets omgivelser kan vi. Hvis vi handler tidligt – før nærsynetheden bliver alvorlig – kan vi virkelig gøre en forskel,” tilføjer hans kollega Yuqing Dai. 

Små forbedringer i synsstyrke kan være afgørende for mange børn. Studiet viste, at alle børn i gennemsnit fik en forbedring på 0,04 point.

Det var desuden dobbelt så højt hos folkeskolebørn. I netop denne alder afgøres det, om nærsynethed udvikler sig langsomt eller hurtigt, hvilket kan føre til alvorlige problemer som nethindeløsning eller grøn stær senere i livet.