Københavns Lufthavn får skylden: Danskernes sommerferieplaner i fare

04/06/2023

Mathias Busekist

Foto: Shutterstuck
Lufthavnen afviser kritikken blankt.

Mest læste i dag

Kritisk.

Sådan beskriver Kristoffer Plenge-Brandt det nuværende hændelsesforløb i Københavns Lufthavn, hvor der fortsat er ustabil drift, forsinkelser samt aflysninger. Og det er til trods for øget kapacitet fra Naviair.

Striden mellem det statslige selskab Naviair og dets flyveledere har blot medført, at man ikke har kunnet læse om Københavns Lufthavn, uden at være blevet ramt af ordene "forsinkelser" og "Naviair".

Trods at have flyttet flyveledere fra Roskilde Lufthavn til Københavns Lufthavn, har det ikke hjulpet - og nu ser det ud til, at forsinkelser og aflysninger også vil ramme ind i sommerferien.

Det skriver Finans, som har indhentet nye tal fra Københavns Lufthavn.

Tallene viser, at 41 procent af lufthavnens passagerer i maj var ramt af forsinkelser, hvilket svarer til knap en million rejsende.

Og modstridende forklaringer er der nok af. For imens Københavns Lufthavn fremhæver flyvelederkonflikten som årsag til driftsforstyrrelserne, mener Naviair i stedet, at det skyldes Københavns Lufthavns beslutning om at lukke en af lufthavnens hovedbaner i over syv uger i højsæsonen.

I et skriftligt svar til Finans skriver Naviair, at de forventer, at man forventer nedsat kapacitet i lufthavnen frem til 7. juli.

"Når denne periode er slut, forventes kapaciteten fortsat at være som angivet i sommerplanen," kommer det fra selskabet.

Flyveledermanglen skyldes blandt andet afskedigelser under coronakrisen, hvor der ikke var samme behov som nu. Og efter at der igen er kommet gang i luftfarten, er der opstået en mangelsituation.

Anbefalet til dig