Kongeparret er på deres første statsbesøg i Norge.
Lige nu læser andre
Kong Frederik og Dronning Mary er i disse dage på deres første statsbesøg i Norge som regentpar.
Besøget strækker sig over to dage, tirsdag og onsdag, og inkluderer en række officielle aktiviteter og møder med norske dignitarer.
Onsdag er kongeparret rundt og se Oslo, og det skete blandt andet med Metro.
Men her trak en særlig detalje opmærksomhed hos det norske magasin Dagbladet.
Læs også
Kongeparret købte nemlig ikke en billet til metroturen.
Både presse og kongelige rejser “uden” billet, da det er det norske Udenrigsministerie, der dækker omkostningerne.
Stor mængde sikkerhedspersonale
En stor mængde sikkerhedspersonale var til stede ved Stortingets metrostation, og det kongelige følge havde en hel vogn for sig selv, ryddet for andre passagerer.
Regentparret, klædt i praktisk vandretøj, blev budt velkommen ombord på metroen lige før klokken 09.30. Rejsen til Ulsrud tager cirka 19 minutter, og undervejs var både pressefolk, offentlige repræsentanter samt livvagter, politi og militær til stede i vognen for at sikre deres sikkerhed.
Med på turen var også repræsentanter fra både Norges og Danmarks regeringer, herunder Norges klimaminister Andreas Bjelland Eriksen og hans danske kollega Magnus Heunicke. Udflugten giver mulighed for uformelle samtaler og styrkelse af de bilaterale relationer mellem de to lande.
Skal mødes med statsministeren
Efter gåturen rundt om Ulsrudvann, skal Kong Frederik og Dronning Mary mødes med den norske statsminister Jonas Gahr Støre til frokost på Akershus Slot, hvor også det norske kongepar vil være til stede.
Besøget afsluttes senere med en byvandring, hvor det danske kongepar vil få lejlighed til at opleve Oslo på tæt hold. Den uformelle karakter af byvandringen giver mulighed for spontane møder med norske borgere og en chance for kongeparret til at vise deres engagement i det nordiske samarbejde.