Landet deles i to: DMI melder om både snebyger og solskin

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Danskerne kan forvente lidt af det hele.

Lige nu læser andre også

Fredagens vejr er en rigtig forårsklassiker, der kommer til at spænde vidt fra masser af sol over til et gråtungt skydække med slud- og snebyger.

Er du til sol, masser af sol, så skal du i dag befinde dig i den vest- og nordvestlige del af landet.

Længer mod syd, og især mod sydøst, er der ikke meget forårshjælp at hente på vejrfronten.

Vinterlige byger vil nemlig her - fra tid til anden - finde vej mellem et gråt skydække, der ikke levner forårssolen mange chancer.

Det skriver DMI.

Solen luner på en kold forårsdag

Luften over Danmark har været på en lang rejse, der tidligere på ugen tog sin begyndelse langt mod nord - oppe i de arktiske egen.

Således er der ikke meget varme at hente i den, og så alligevel, for den bliver hjulpet lidt på vej.

Mod vest og nordvest vil temperaturen i løbet af dagen stigen til omkring 5 graders varme med solens hjælp.

Ikke ligefrem imponerende, men der kommer ikke meget vind, så mon ikke forårsfornemmelserne alligevel hurtigt vil indfinde sig?

I resten af landet er der ikke meget varmehjælp at hente fra solen, og derfor vil temperaturen her gennemgående lande et sted mellem 1 og 3 varmegrader.

Weekendsol og lunere

I weekenden bliver ingen snydt for solen når den sender sin varme mod overfladen og får sat kog under forårsfornemmelser hos både mennesker, dyr og planter.

Svage til friske vinde og temperaturer, der efterhånden lander på 5-10 grader, det er da forårsvejr når det er bedst.

Og så det lille men...

Selvom det er weekend, så fortsætter skyerne med at drive henover himlen og vil fra tid til anden give solen kamp til stregen.

'Helt galt' går det søndag, hvor der en overgang kan komme et lille dryp fra oven, men mere bliver det heller ikke.

Anbefalet til dig