Du husker sikkert Thomas fra Landmand søger kærlighed. I programmet mødte han Nicoline, som han sidenhen er blevet gift med. Nu har de igen store nyheder.
Nybagte forældre
Det må siges at være en glædelig nyhed, som Landmand søger kærlighed-parret, Thomas og Nicoline Bartram har offentliggjort. De er nemlig blevet forældre efter at deres lille datter, Marie, kom til verden den 29. januar. Det skriver BILLED-BLADET.
Det er gået stærkt siden parret mødte hinanden i 2018-udgaven af Landmand søger kærlighed. De er både nået at blive gift og nu få deres første barn sammen.
Gift i 2019
Nicoline tog Thomas’ hjerte med storm og allerede i foråret 2019 blev de gift, og Nicoline tog hans efternavn.
Man kunne også mærke i programmet, at Thomas var klar til bryllup og børn, og derudover var han meget forelsket i Nicoline.
Thomas har bekræftet nyheden, og fortæller at det er dejligt at blive far. Derudover kommer han ind på, at han har glædet sig til at blive far.
God fødsel
Thomas kan også fortælle, at fødslen som udgangspunkt gik godt, men at datteren blev født ved hjælp af et kejsersnit, som ikke var planlagt.
Derfor måtte parret også være et par dage på hospitalet efter fødslen, men lørdag kom de endelig hjem og kunne nyde livet som nybagte forældre.
”Jeg kan mærke, at vi lige skal lidt ovenpå igen. Det har været lidt hårdt, for vi har lige haft lidt mælk, der skulle falde til. Men ellers er det gået godt. Der er fint liv i barnet, og vi er hjemme igen,” fortæller Thomas til BILLED-BLADET.
Nicoline har også haft det lidt hårdt i starten. For ikke nok med kejsersnittet, så er det også svært at få nattesøvn.
Brugte navneliste
Navnet Marie er særligt udvalgt af parret, og Nicoline havde allerede en lang navneliste, da hun mødte Thomas. Så det er den liste, som parret har valgt navnet ud fra.
Der er også allrede planer om flere børn, for som Thomas siger, så vil det være deprimerende, hvis Marie skulle være enebarn.