Lasse Rimmer taler ud om depression

Af: Thea Andersen

|

28/11/2022

Nyheder
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
I går talte 'Stormester'-værten Lasse Rimmer ud om sin kamp med vrede og irritabilitet.

Lige nu læser andre også

'Har du udfordringer med at håndtere din vrede? Og hvad gør du i så fald for at afhjælpe?'

Sådan lyder et af de spørgsmål, som Lasse Rimmer søndag modtog i en "Ask me anything" på Instagram.

Til dette spørgsmål svarer den i dag 50-årige Lasse Rimmer meget ærligt:

"Det her er lidt svært, fordi jeg har tænkt meget over, om det var en fejl at delagtiggøre verden i, at det (vreden, red.) var noget, jeg arbejdede med. Men så lad mig tilføje det her. Altså en psykolog tog mig igennem en tjekliste for at finde ud af, hvad fanden der var galt i den periode, hvor jeg var irritabel og vred."

Ifølge B.T. var den periode, han taler om, tilbage i maj, hvor han og ekskonen Line Hoffmeyer gjorde det endegyldigt forbi. Her meldte Line Hoffmeyer ud, at Lasse havde nogle udfordringer med vredeshåndtering.

"Og altså i ni ud af de ti spørgsmål - det var sådan en ja/nej-tjekliste - føltes det, som om, at du (psykologen, red.) har gået to meter bag mig i halvandet år. Hvordan kan du vide de her ting om mig? Og det førte til, at han sagde: 'Du har haft en udiagnosticeret mild depression'.

Lasse Rimmer, der er vært for TV 2-programmet 'Stormester', har efterfølgende gjort, hvad han kunne for at ændre på de omstændigheder, som gjorde, at han brugte sine ressourcer forkert. Han er blandt andet begyndt at gå lange ture og spise sundere. Derudover har han lavet sit arbejdsliv om.

Det er nogle af de ting, man kan gøre for at undgå antidepressive medicin, som Lasse Rimmer gerne vil undgå for alt i verden.

Heldigvis har det gjort ham gladere og derfor mindre vred.

Anbefalet til dig