Lene Beier byder velkommen: Her er de nye landmænd

09/08/2022

Thea Andersen

Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Lene Beier er klar på skærmen med niende sæson af 'Landmand søger kærlighed'.

Mest læste i dag

Så er dagen endelig kommet – i dag sender TV 2 den første episode i den nye sæson af 'Landmand søger kærlighed'.

Lene Beier er klar til at byde seks nye landmænd velkommen, skriver BILLED-BLADET.

I denne sæson er der fire mænd og to kvinder blandt "landmændene", der alle leder efter én at dele livet med.

Årets unge landmand er Emil på 25 år.

Derudover kan seerne følge de fem øvrige landmænd, som er 28-årige Katja, 28-årige Jonas, 33-årige Claus, 45-årige Trine og sidst, men ikke mindst 58-årige Leif. Det oplyser TV 2.

I første episode af den nye sæson kommer Lene Beier forbi tre landmænd, som får deres breve - og én kommer i lidt af et dilemma på grund af afstand.

Se med, når første det populære program rammer skærmen i aften klokken 20.00 på TV 2, eller se snigpremiere på TV 2 PLAY.

Lyse udsigter

Flere af landmændene fra de tidligere sæsoner, herunder Stine og Niels fra sæson syv, fandt kærligheden gennem TV 2-programmet.

Kærligheden er gået så godt mellem Stine og Niels, at de nu også skal forberede sig på at være forældre.

"Sandheden er at vi længe har ønsket os en graviditet og er ovenud lykkelige over det," skrev Stine Marthine i et Instagram-opslag.

Anbefalet til dig