Lidl tager drastisk skridt: Fjerner populær vare fra hylderne

Af: Alberte B. C.

|

07/05/2025

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Lidl fjerner kendt produkt fra butikkerne.

Lige nu læser andre også

Hvis du handler hos Lidl, har du måske allerede bemærket, at cigaretterne er forsvundet.

Det er ikke tilfældigt.

Discountkæden har længe været i gang med at udfase salget af tobak og nikotin, og nu sætter regeringen kurs mod samme mål.

Onsdag annoncerede regeringen, at de vil begrænse antallet af butikker, der må sælge tobaks- og nikotinprodukter.

Meldingen får fuld opbakning fra Lidl, der allerede har 24 helt tobaks- og nikotinfrie butikker rundt i landet.

Indkøbsdirektør Peer Sandtner kalder regeringens udmelding både modig og nødvendig i en pressemeddelelse:

"Vi ved, at tilgængelighed har stor betydning for forbruget. Derfor er regeringens udmelding modig men også nødvendig, hvis vi ønsker at prioritere danskernes sundhed højere."

Siden Lidl i 2023 lagde en plan om at udfase alle tobaks- og nikotinprodukter inden 2028, har alle nyåbnede butikker været røgfri, og i de øvrige er 40 procent af cigaretterne allerede fjernet fra hylderne.

Tiltaget falder i tråd med Lidls rolle som partner i ’Røgfri Fremtid’, et samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden, der arbejder for en generation uden røg i 2030.

Hos Kræftens Bekæmpelse bliver regeringens udspil også mødt med opbakning.

Forebyggelsesdirektør Mette Lolk Hanak siger:

"Det vil gøre en stor forskel for at beskytte børn, unge og alle der kæmper med at slippe fri fra afhængighed af cigaretter og nikotin."

Det gør vi, fordi vi mener, at tobaks- og nikotinprodukter ikke skal være tilgængeligt, der hvor børn, unge og familier gør deres dagligvareindkøb.

Derfor ser vi positivt på regeringens udmelding og glæder os til at følge med i det videre arbejde

Analysen af, hvordan salgsstederne skal reduceres, bliver næste skridt – men Lidl har for længst vist, hvilken retning detailhandlen kan gå.

Anbefalet til dig