Den danske iværksætter Louise Herping Ellegaard blev særligt kendt for sin medvirken som investor i Løvens Hule.
At kunne sætte sig i den stol kræver imidlertid både dybe lommer og midler til at investere i forskellige startups og iværksætterprojekter, og netop dén historie er helt unik for Louise Ellegaard.
Det fortæller hun i B.T.s podcast 'Spar Kassen'
Louises liv, og mere konkret hendes økonomi, ændrede sig markant – faktisk med 180 grader. I 2015 blev hun nemlig millionær nærmest fra den ene dag til den anden. Dette var en helt ny virkelighed for Louise og hendes familie, da de tidligere havde levet under økonomisk trange kår. Hendes forældre havde ikke altid arbejde, og hendes mor syede børnenes tøj for at spare penge, hvor det var muligt.
Da Louise begyndte at studere historie på universitetet, var der intet, der tydede på, at hun en dag ville blive en succesfuld forretningskvinde, men skæbnen ville dog noget andet. Idéen om at udvikle digitale læringsmidler til undervisning opstod, og den førte til etableringen af en virksomhed, der hurtigt voksede. Fra kun at kunne tilbyde undervisningsmaterialer i få fag udvidede virksomheden sig hurtigt til at dække alle klassetrin, hvilket gjorde den særdeles interessant.
"I 2014 kom der så et tysk forlag og spurgte, om vi ville sælge Clio til dem. Det satte nogle tanker i gang," fortalte Louise og tilføjede: "Det gav os masser af muligheder. Nu kan jeg tage en lang sommerferie med børnene – noget, som mange mennesker ikke har råd til."
Louise beskriver salget af Clio, som blev solgt for 300 millioner kroner, som en vigtig beslutning, der gav hende stor frihed i livet.