Lufthavn med opråb: Det er svindel!

Af: Liva H.

|

23/04/2024

Nyheder
Foto:Shutterstock
Foto:Shutterstock
Dansk lufthavn bliver misbrugt i svindelnummer, nu kommer de med opråb.

Lige nu læser andre også

»Det er vores omdømme og brand, der bliver udnyttet til svindelnumre,« udtaler Lise Agerley Kürstein, kommunikations- og pressechef, til TV 2 Kosmopol.

Københavns Lufthavn er nemlig ufrivilligt blevet brugt i en svindelsag

Det skriver B.T

Svindelsagen omhandler at borgere lokkes med ekstraordinært billige priser på uafhentede kufferter til kun ti kroner.

Københavns Lufthavn har dog intet med dette tilbud at gøre, hvilket lufthavnen har gjort klart på deres Facebook-side.

»Du bliver lokket til at købe kufferter til en lav pris, men trods det tiltalende tilbud, anbefaler vi på det kraftigste, at du undgår at købe noget fra disse sider,« står der i opslaget.

»Disse sider er falske og har ingen forbindelse med Københavns Lufthavn. Vi har anmeldt siderne til Facebook og forventer, at de bliver fjernet snarest muligt.«

Lise Agerley Kürstein påpeger, at selvom siderne lukkes, så dukker der hurtigt nye op. For eksempel promoveres lignende tilbud i øjeblikket under Facebook-profilen 'Kastrup Terminal'.

Her reklameres der for salg af mistet bagage, der har været opbevaret i over seks måneder, til en symbolsk pris på 16 NOK og med tilbud om gratis forsendelse i Danmark.

Tilbuddene ender med en opfordring til at besøge lufthavnens hjemmeside via et link, men dette link fører ikke til Københavns Lufthavns officielle hjemmeside.

Hvis en retmæssig ejer af mistede kufferter ikke kan findes i Københavns Lufthavn, bliver de normalt overdraget til lufthavnens hittegodskontor.

Anbefalet til dig