Madspild stiger i Danmark: Regering klar med ny strategi

Af: Liva H.

|

02/04/2024

Ny strategi skal stoppe madspild

Lige nu læser andre også

Gennem de senere år har reducering af madspild været i fokus. Alligevel ryger knap 900.000 tons mad  hvert år i skraldespanden. Mad som kunne være spist, men som alligevel ender med at blive kasseret. Dette viser en ny opgørelse fra Miljøstyrelsen. 



Fødevarestyrelsen følger udviklingen af madspild tæt og opgjorde i 2018 spildet til at være 814.000 tons. Dette tal er dog steget markant og beregnes, i seneste opgørelse til at være 873.000 tons - altså en stigning på 59.000 tons.

Denne udvikling vil  fødevareminister Jacob Jensen (V) sætte en stopper for med ny strategi mod madspild.

Jacob Jensen udtaler:

- Jeg synes, at vi som en stor og stolt fødevareproducerende nation har en særlig forpligtelse til at gå foran, ikke bare med at producere maden, men også at sikre, at vi så også bruger maden mere, end vi gør i øjeblikket.


Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad,  er glad for regeringens udmelding om ny strategi. 

Ifølge Selina Juul er der givet en masse gode input til strategien, lang vej endnu, da holdningen også skal føre til handling. Hvilket opgørelsen fra Fødevarestyrelsen ikke er et udtryk for. Selina Juul mener, at der skal indføres reduktionsmål, og at man på den måde vil kunne reducere halvdelen af madspild i Danmark inden 2035. 

Fødevareminister, Jacob Jensen (V) afviser ikke at der på sigt vil blive indført reduceringsmål, men at regeringens strategi på nuværende tidspunkt består af 15 punkter, der skal skaffe ny viden, kortlægge barrierer for at mindske madspild i virksomheder, produktion og hos borgere.


Læs mere på Ekstra Bladet

Anbefalet til dig