Maj-Britt fik tildelt hunden Amy til hjælp med sin PTSD: Så opdagede hun denne hjerteskærende sandhed

Af: Mie M.B

|

20/02/2025

Nyheder
Genrefoto. Foto: Shutterstock
Genrefoto. Foto: Shutterstock
Maj-Britt havde kun haft Amy i ganske kort tid da en ubehagelig sandhed går op for hende

Lige nu læser andre også

Flere kommuner bevilger servicehunde til psykisk sårbare borgere, men det viser sig ikke altid at være en ubetinget succes. Maj-Britt Drastrup-Fjordbak fik tildelt en servicehund til at hjælpe hende med hendes PTSD – men hunden viste sig at have sine egne problemer. Det skriver DR.

Maj-Britt lider af PTSD og har svært ved at færdes alene eller komme hjem til et tomt hus. Hendes kommune bevilligede hende derfor servicehunden Amy til at hjælpe med daglige udfordringer såsom at afsøge huset og skærme for andre mennesker.

Men kort efter, at hun fik hunden, bemærkede Maj-Britt, at Amy ofte virkede bange og usikker. På optagelser, hendes mand lavede, kan man se hunden gå rundt med halen mellem benene og konstant kigge sig over skulderen. "Den vil så gerne, men kan ikke. Det er ligesom mig. Vi ligner hinanden fuldstændig med angst – og det var jo ikke meningen," siger Maj-Britt.

Mangel på regulering og standarder

I Danmark findes der ingen officielle krav til servicehunde, og det skaber problemer, mener Chalotte Glintborg, lektor i rehabiliteringspsykologi ved Aalborg Universitet. "Det bliver svært at stole på, hvem man kan stole på. Hvem er reel i det her? Hvem har de rigtige kompetencer?" siger hun til DR.

Flere borgere har lignende oplevelser. På Facebook-grupper for servicehundebrugere fortæller flere om hunde, der er angste eller ikke fungerer efter hensigten. Administrator af en af grupperne, Lise Jensen, fortæller; "Jeg bliver kontaktet af rigtig mange mennesker, som har fået hunde, som ikke fungerer; angste hunde, syge hunde. Jeg hører rigtig meget.”

Hund erklæret uegnet – men solgt videre

Maj-Britt fik en uvildig hundeadfærdstræner til at vurdere Amy. Konklusionen var klar: "Amy er en usikker og sensitiv hund, der oplever angst," stod der i rapporten. Men da Maj-Britt præsenterede denne vurdering for Servicehundeforeningen, blev hun i stedet erklæret uegnet til at have en servicehund.

Hunden blev efterfølgende taget tilbage – men få måneder senere udplaceret til en ny borger i en anden kommune. Denne gang til en højere pris på 107.000 kroner. Dokumenter viser, at flere udgifter, som Maj-Britts kommune allerede havde betalt, blev faktureret igen.

Servicehundeforeningen afviser kritik

Foreningen fastholder, at de ikke arbejder med profit og hævder, at Maj-Britt ikke trænede hunden korrekt. De mener, at hundens angst blev udløst af en uventet oplevelse i et storcenter. "Hvis det var et nemt hjælpemiddel, så kunne vi bare sende det med posten. Men det er så vigtigt, at vi kan samarbejde," siger chefinstruktør Hanne Troensegaard.

På trods af, at foreningen erkender, at hunden udviklede angst, fastholder de, at den fungerer som servicehund hos sin nye ejer.

Anbefalet til dig