Tjek det lige en ekstra gang.
Lige nu læser andre
MacBooks, iPhones og note pads bliver langet over disken i disse dage, hvor tusindvis af danske unge forbereder sig på en ny tilværelse som studerende.
Ny elektronik er i sig selv en af de unges største udgiftsposter, og faktisk risikerer prisen at blive endnu højere helt uden grund.
Mange forhandlere tilbyder nemlig elektronikforsikringer, som kan vise sig at være en dårlig handel set med forbrugernes øjne, lyder det fra GF Forsikring.
“Indboforsikringen vil for rigtig mange unge dække skader på deres elektronik, og derfor er det reelt en unødvendig tillægsforsikring, man køber i butikken,” siger Martin Rundager, der er direktør for Skadehjælp i GF Forsikring, og fortsætter:
“Hvis man har dækket sin elektronik gennem indboforsikringen, inkluderer det tilmed som udgangspunkt al elektronik i hjemmet, mens forhandlerens forsikring kun dækker det ene produkt.”
Læs også
På landsplan er knap 60.000 unge kommet ind på en videregående uddannelse i 2025.
Tjek indboforsikringen
Også Forbrugerrådet Tænk fraråder som udgangspunkt at købe tillægsforsikringer i detailhandlen, da de ofte er spild af penge.
Udover indboforsikringen er man nemlig også dækket af reklamationsretten, hvis produktet har fejl eller er i stykker.
“Som ung og ny studerende har man meget om ørene, og derfor er det også helt forståeligt, hvis man ikke har haft overskud til at sætte sig helt ind i sagerne og ender med at takke ja til tillægsforsikringen for at være på den sikre side. Ikke desto mindre skal der herfra lyde en opfordring til at se sin indboforsikring igennem, for det er det område, hvor flest forsikringskunder ender med at bruge dumme penge,” siger Martin Rundager.
Ifølge ham kan forhandlerens forsikring kun være relevant, hvis ens egen forsikrings selvrisiko er højere end prisen for det pågældende produkt, man ønsker at forsikre.
Deler pengene
Læs også
I det medlemsejede GF Forsikring gælder det solidariske princip om overskudsdeling, som betyder, at alle GF-medlemmer får del i et evt. overskud, når regnskabet gøres op sidst på året – uanset om man i årets løb har haft en skade eller ej.
Det vil sige, at jo færre skader og omkostninger i årets løb, jo mere overskud er der til alle.
Så når GF Forsikring løbende giver medlemmerne gode råd om, hvordan de bedst forebygger skader, er det hjælp til selvhjælp – både menneskeligt, samfundsmæssigt og økonomisk for den enkelte.