Mange vil blive ramt: 1. juni forbydes det

16/05/2023

Ida Hansson

Foto: Shutterstock
Fra d.1. juni 2023 bliver det forbudt.

Mest læste i dag

Fra d. 1 juni 2023 bliver det forbudt at køre på flere gader i 'nattelivszonerne' i København. Det oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Sidste år trådte en ny lov i kraft, som gør det muligt for politiet at indføre kørselsforbud i nattelivszoner alle dage i tidsrummet fra midnat til kl. 05.

Forbuddet gælder for al unødvendig kørsel.

Kørsel, der foretages af beboere i eller omkring nattelivszonerne, vil almindeligvis være nødvendig kørsel og er derfor tilladt.

”Vi oplever, at bilister kører paradekørsel i nattelivet, hvor de gasser op, accelerer hurtigt, hører høj musik, råber til forbipasserende og generelt skaber utryghed og direkte farlige færdselssituationer for gæster i nattelivet. Med kørselsforbuddet er det vores mål at forhindre det," lyder det fra politiinspektør Tommy Laursen.

Kørselsforbuddet gælder på strækningerne Studiestræde til Vester Voldgade, derfra til Vestergade, Vestergade til Gammeltorv, og derfra det meste af Nørregade. Derudover omfatter det også Gothersgade fra Kongens Nytorv til Kongens Have. 

Forbuddet gælder ikke taxakørsel eller erhvervsmæssig udbringning.

Skulle man alligevel køre i eller omkring nattelivszonerne, så kan det komme til at koste én dyrt.

Overtræder man loven, så kan det nemlig medføre en bøde på intet mindre end 3.000 kroner.

Anbefalet til dig