Mary præsenterede det: Kan købes hos Føtex og Bilka for 75 kroner

Af: Julie Møller

|

01/11/2021

Nyheder
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.
Mandag var kronprinsessen med til at præsentere det.

Lige nu læser andre også

Årets Julemærke blev mandag afsløret af kronprinsesse Mary sammen med illustrator Peter Bay Alexandersen. Det skete til et arrangement på Københavns Rådhus, oplyser Julemærkefonden i en pressemeddelelse. 

Årets Julemærke er tegnet af Peter Bay Alexandersen og har temaet 'Hjem til jul'. Motivet viser et skib, der ligger til kaj, hvor folk vender hjem til deres familier og venner med hænderne fulde af pakker og juletræer.

Kronprinsesse Mary præsenterer årets julemærke på Københavns Rådhus. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

”Det er med stor glæde, at jeg har tegnet årets Julemærkeark, og jeg kan ikke komme i tanke om en sag, jeg hellere ville arbejde for end netop Julemærkehjemmene. Sammen med Julemærkefonden blev vi enige om at bygge arkets fortælling op om det, vi alle havde gået og savnet i corona-tiden, nemlig at gense alle vores kære. At tegne det historiske har altid talt særligt stærkt til mig. Derfor var det nærliggende at placere handlingen i en havneby fra et tidspunkt i 1800-tallet, og hvad er mere julet end netop de gamle dage”, fortæller Peter Bay Alexandersen.

Årets kunstner Peter Bay Alexandersen og Kronprinsessen foran årets Julemærke. Foto: Julemærkefonden. 

Udkommet siden 1904

Julemærket 2021 er nummer 118, og det er udkommet siden 1904. Det kan købes online på julemaerket.dk og PostNords netbutik og i følgende butikker:

  • Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, Meny, Spar, Min Købmand, Løvbjerg, Bilka, Føtex, Salling, BR, Bog & idé, BOGhandleren, Kop & Kande samt landets posthuse.
  • Et helark med 47 mærker koster 75 kroner.

Overskuddet fra salget af velgørenhedsmærket går til Julemærkehjemmene, hvor børn, der kæmper med mobning, ensomhed og lavt selvværd får hjælp.

Julemærket 2021 har titlen 'Hjem til jul'. Foto: Julemærkefonden. 

”Vi hjælper børn, så de igen får mod på livet. Det er vores mål at hjælpe børnene til at se og mærke, at de alle har værdi for fællesskabet. Når børnene er på Julemærkehjemmene, udvikler de sig, for de bliver set og anerkendt for at være dem, de er, og de oplever sammenhold, støtte, omsorg og tryghed”, fortæller direktør i Julemærkefonden, Søren Ravn Jensen.

 

Anbefalet til dig