Massiv prisstigning på vej: Kan ramme 100.000 fjernvarmekunder

Af: Liva H.

|

18/06/2024

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Ifølge selskabet, skyldes den massive prisstigning ubalance.

Lige nu læser andre også

Er du boligejer og bruger du fjernvarme? Så er der dårlige nyheder på vej.

Der er nemlig en stor prisstigning på vej, som kan ramme over 100.000 kunder.

Det skriver Fjernvarme Fyn i en pressemeddelelse

Boligejere på Fyn kan se frem til en markant højere varmeregning.

Fjernvarme Fyn har nemlig varslet en prisstigning på hele 24 procent, som skal træde i kraft den 1. oktober i år.

Dette vil indebære en ekstraregning på 251 kroner per måned for et standard parcelhus på 130 kvadratmeter, hvilket svarer til en halvårlig ekstraudgift på 1.506 kroner.

Der er der dog en god forklaring bag ønsket om prisstigning, ifølge den administrerende direktør for fjernvarme selskabet. Louise Høst udtaler:

"Vi anbefaler Odense Kommune at hæve prisen på fjernvarme for at sikre Fjernvarme Fyns økonomi og dermed vores evne til fortsat at levere varme til alle vores kunder," Hun forklarer, at årsagen til den væsentlige prisstigning skyldes en ubalance mellem indtægter og omkostninger.

Hun tilføjer, at de tidligere kunne tilbyde lave priser på varme på grund af høje indtægter fra elsalg, men nu hvor elprisen er vendt tilbage til normalt niveau, er de nuværende priser ikke længere bæredygtige.

Beslutningen om at godkende den foreslåede prisstigning ligger nu hos Odense Kommune.

Du kan læse mere om det her

Anbefalet til dig