Nyheder24.dk
Forside Nyheder Masterchef-profil ramt af alvorlig sygdom: Indlagt på Rigshospitalet

Masterchef-profil ramt af alvorlig sygdom: Indlagt på Rigshospitalet

masterchef
Aaron Lim / Shutterstock.com

‘Masterchef’-profilen har været ramt af alvorlig sygdom, der har betydet, at han for en stund har været indlagt på Rigshospitalet.

Lige nu læser andre

For et år siden var Jakob Mielcke, som de fleste kender fra hans rolle som dommer i ‘Masterchef’, på skiferie med sin familie.

Ferien forløb dog ikke helt, som han havde forventet, for fra den ene dag til den anden blev han nemlig ramt af en alvorlig sygdom.

Det fortæller han ifølge SE og HØR i Viaplay-podcasten ‘Bag Forklædet’.

“Jeg stod på skiferie med min familie og blev pludselig syg. Vi kom hjem til Danmark, jeg blev indlagt, jeg havde bare pakket en taske, og var væk i et godt stykke tid. De første dage anede jeg ikke, hvad jeg fejlede,” siger han.

Det medførte, at han og familien måtte rejse hjem, hvor han blev indlagt på Rigshospitalet. Han fortæller, at han var indlagt i et par dage, før han fandt ud af, hvad han fejlede.

Læs også

Herefter kunne lægerne på Rigshospitalet fortælle ham, hvad der var galt. De fandt nemlig ud af, at han var blevet ramt af en nyrelidelse, der er kendt under navnet Nefrotisk Syndrom.

Det er en sygdom, der medfører, at nyrerne bliver utætte og væske dermed ryger ud i resten af kroppen. Derfor var han naturligvis nødt til at komme i behandling, hvilket blev startet med det samme.

“Jeg kom i behandling med det samme og fik af vide, at der var god sandsynlighed for, at jeg kom igennem det uden mén, men behandlingen er med højdosis binyrebarkhormon, så i auditionprogrammerne (til Masterchef, red.), der løber over skærmen nu, så jeg mig selv på en kæmpe dosis, der giver et kæmpe ballonhoved,” siger han.

I dag har Jakob Mielcke det heldigvis godt, og han har ikke længere brug for at tage medicin. I podcasten siger han, at det var noget, der bare ‘slog ned fra en klar himmel, og nu er det væk igen’.

Ads by MGDK