Melvin Kakoozas mor med overraskende nyhed

Af: Thea Andersen

|

15/07/2022

Nyheder
Foto: Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix
Foto: Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix
Nu lyder der en overraskende nyhed fra Melvin Kakoozas mor, Carolyne Kaddu Rasmussen.

Lige nu læser andre også

De fleste kender ham, ikke mindst for hovedrollen i tv-serien "Sunday", men nu er det hans mor, Carolyne Kaddu Rasmussen, der indtager spotlightet. 

I 2019 mødte vi hende for første gang, da hun medvirkede i TV 2-programmet "Helt Sort" med sin søn. Og nu er hun klar til dele sin historie med hele Danmark. 

Hun har nemlig besluttet sig for at fortælle sin egen historie, og det gør hun i sin nye bog.

Det skriver BILLED-BLADET

Carolyne Kaddu Rasmussens nye bog får titlen "Hovedet i himlen og fødderne på jorden".

Det er en barsk og humoristisk fortælling om at være på flugt og komme til Danmark som 21-årig med to små børn, afslører bogmagasinet bog.dk.

"Helt Sort"-stjernen tager læseren med hele vejen fra Kenya, hvor hun er vokset op, til Danmark, da hun forelsker sig i en politiker, som må flygte og får politisk asyl her i landet.

Det kunne umiddelbart lyde som en skøn kærlighedshistorie, men sandheden var en anden.

Da Carolyne et år senere følger efter, finder hun nemlig sin mand nedbrudt.

Trods en hård start i landet, er danske standupkomikers mor fast besluttet på, at hun skal skabe et liv for sin familie i Danmark.

Latter som medicin

Det kommer ikke som nogen overraskelse, at Carolyne Kaddu Rasmussen bruger latter som medicin, og en måde at komme igennem de svære perioder på.

Hun har nemlig altid et stort smil på læben.

“Latter har været min medicin hele livet – sådan var det også i min barndom sammen med mine brødre, hvor vi altid brugte humor til at håndtere nogle af de ting, som i virkeligheden var lidt triste, og som vi i stedet forsøgte at grine af. Ikke for at være ondskabsfulde eller for at gøre nar, men som en måde at komme helskindede igennem tunge eller svære perioder på.

Der har været mange oplevelser, jeg har kunnet sætte mig ned og græde over – i visse perioder var der noget at græde over hver dag. Men jeg har prøvet at vælge humoren til," lyder et citat fra bogen.

Du skal heldigvis ikke vente længe, for "Hovedet i himlen og fødderne på jorden" kan allerede købes fra den 16. august.

Anbefalet til dig