MENY-elev hædret med 20.000 kroner: Det er fuldstændigt fantastisk

Af: Thea Andersen

|

05/10/2023

Nyheder
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Hvis de går med hænderne overhovedet i MENY i Herning i disse dage, så er der en grund til det.

Lige nu læser andre også

Tirsdag aften i Børssalen i København blev salgseleven Malene Maul Sørensen nemlig hædret med andenpladsen i Dansk Erhverv store hyldest af landets bedste fagprøver i detailhandel i år.  

For andenpladsen modtog Malene Maul Sørensen en præmie på 20.000 kroner. 

Det skriver Dagrofa A/S i en pressemeddelelse.

”Det er fuldstændigt fantastisk. Det er mere end jeg nogensinde turde håbe på og en virkelig fed oplevelse. Jeg startede min uddannelsesrejse inden for tjenerbranchen, men valgte at skifte til detail og MENY. Det er et af de bedste valg, jeg har taget. Jeg har lagt det allerbedste i det, som jeg kunne. At jeg bliver anerkendt for det nu, det er bare fedt,” siger Malene Maul Sørensen om oplevelsen og hæderen. 

Erhvervsskoler og virksomheder havde i alt indstillet flere hundrede fagprøver til prisen. I første omgang blev 10 valgt ud og så blev nåleøjet yderligere indskrænket til en finale med tre, hvor Malene Maul Sørensen altså tog andenpladsen og de 20.000 kroner. Det gjorde hun for en meget flot kampagne for vin, hvor hun langt oversteg det forventede salg og det gennemsnitlige salg i alle MENYs butikker. 

Den flotte indstilling til prisen rummede mange flotte ord om Malene Maul Sørensens fagprøve, og den sluttede sådan her:

“Alt i alt, sjældent godt købmandskab, hvor der også er styr på alt omkring teori til praksis.” 

“Andenpladsen understreger virkelig Malenes dedikation og faglige dygtighed, og så understreger det, at vores elevuddannelse i Dagrofa har en meget høj kvalitet. Begge dele er vi meget stolte af. Malene havde lavet en meget flot fagprøve, som også fik vanvittigt meget ros fra skolen,” siger Christian Klingenberg Jessen, elevansvarlig i Talent & Udvikling i Dagrofa. 

Dagrofa, der står bag MENY-kæden har skruet meget op for rekrutteringen af elever, og i samarbejde med Business College Syd, Mommark, i Sønderjylland, konstrueret en elevuddannelse, hvor eleverne kan anvende og udvikle deres passion.

Uddannelsen er blevet til med støtte fra KFI Erhvervsdrivende Fond

Dagrofa står bag kæderne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb. 

Fagprøveprisen blev i år uddelt for 25. gang.  

Anbefalet til dig