Metallica "WorldWired" tour kommer til Telia Parken 11. juli 2019

Metallicas WorldWired Tour kommer tilbage til UK og Europa, denne gang helt fra 1. maj til 25. august 2019 med deres egne udendørskoncerter på stadions, i parker og endda en koncert på et slot.

De nye datoer er Metallicas første i UK og Europa siden indendørs-koncerterne i september 2017 til maj 2018. Disse koncerter satte publikumsrekorder i 29 spillesteder verden over. Den nye tour starter 1. maj i Lissabons Estadio Restelo. De netop annoncerede 25 WorldWired shows har 20 lande på besøgslisten og inkluderer en god håndfuld byer, som ikke blev besøgt på 2017-2018-delen af touren. De nye byer inkluderer Milano, Dublin, Bruxelles (for første gang siden 1988), Berlin, Moskva, Warszawa, Bukarest og Göteborg. For første gang nogensinde besøger Metallica Trondheim i Norge, Hämeenlinna i Finland og Tartu i Estland.

Special guests på touren er Ghost og Bokassa, der vil være med som support på hele touren.

Med en turnéplan af denne kaliber er det naturligt, at ”Wherever I May Roam Black Ticket” vender tilbage: Billetten giver adgang til et hvilket som helst Metallica-show på europatouren. Fra A (msterdam) til Z (urich) og alle steder derimellem. 'Black Ticket'-indehavere skal vælge hvilket show (shows), og foretage en online reservation senest 48 timer før den pågældende koncert. Der er kun et begrænset antal (750) af disse billetter tilgængelig. Billetterne koster 598 Euro stykket.

Som på de fleste WorldWired shows, inkluderer hver enkelt købt billet et valgfrit eksemplar (fysisk eller standard digital kopi) af bandets tiende og aktuelle album Hardwired…To Self-Destruct.

Alle billetter inkluderer også en gratis MP3-download af den koncert, man deltager i. Koncerten bliver mixet og mastereret af teamet bag Hardwired...To Self-Destruct. 

Fanklub presales begynder i morgen tirsdag 25. september. 

Det officielle billetsalg starter fredag 28. september kl. 10.00.

Tourplan

May 1, 2019 Lisbon, Portugal, Estádio do Restelo

May 3, 2019 Madrid, Spain, Valdebebas

May 5, 2019 Barcelona, Spain, Estadi Olímpic Lluís Companys

May 8, 2019 Milan, Italy, San Siro Hippodrome

May 10, 2019 Zürich, Switzerland, Letzigrund

May 12, 2019 Paris, France, Stade De France

June 8, 2019 Dublin, Ireland, Slane Castle

June 11, 2019 Amsterdam, NL, Johan Cruijff Arena

June 13, 2019 Köln, Germany, RheinEnergieStadion

June 16, 2019 Brussels, Belgium, Koning Boudewijnstadion

June 18, 2019 Manchester, UK, Etihad Stadium

June 20, 2019 London, UK, Twickenham Stadium

July 6, 2019 Berlin, Germany, Olympiastadion

July 9, 2019 Göteborg, Sweden, Ullevi

July 11, 2019 Copenhagen, Denmark, Telia Parken

July 13, 2019 Trondheim, Norway, Granåsen

July 16, 2019 Hämeenlinna, Finland, Kantolan Tapahtumapuisto

July 18, 2019 Tartu, Estonia, Raadi Airport

July 21, 2019 Moscow, Russia, Luzhniki Stadium

Aug. 14, 2019 Bucharest, Romania, Arena Națională

Aug. 16, 2019 Vienna, Austri, Ernst-Happel-Stadion

Aug. 18, 2019 Prague, CZE, Airport Letnany

Aug. 21, 2019 Warsaw, Poland, PGE Narodowy

Aug. 23, 2019 Munich, Germany, Olympiastadion

Aug. 25, 2018 Mannheim, Germany, Maimarktgelände