Mette har sorteret sit affald i 25 år: Nu har hun fået nok

Af: Mie M.B

|

11/06/2025

Nyheder
Foto: Privat
Foto: Privat
Sorteringssystemet er en joke, siger Mette – og forskeren er enig

Lige nu læser andre også

Mette Vindheim fra Odense har sorteret sit affald i 25 år. Men nu har hun fået nok. Med bunker af spande, fraktioner og tvivl i køkkenet føler hun, at det hele er kørt af sporet. Og hun er langt fra alene.

En ny analyse fra organisationen 1spand.nu afslører nemlig, at det er både billigere og mere miljøvenligt at gå en anden vej: Én skraldespand og central sortering på moderne anlæg – som man allerede gør i lande som Norge og Holland. Det fortæller TV 2 Fyn.

"Vi er i en by fyldt med robotter. Jeg forstår ikke, hvorfor vi ikke går i gang og får det gjort," siger Mette Vindheim, der er vokset op med det system i Norge. Hun peger på, hvordan glas, pap og tørt madaffald i hendes hjemland bliver smidt i én pose og sorteret centralt med stor effektivitet.

Professor i grøn omstilling ved Syddansk Universitet Henrik Wenzel er enig: "Det er fuldstændig korrekt. Det kan gøres væsentligt bedre og billigere." Han forklarer, at 20-30 kommuner i Holland allerede har skiftet til robotsortering, fordi det virker.

Ifølge 1spand.nu vil en fynsk parcelhusfamilie kunne spare mellem 177 og 263 kroner årligt ved at droppe det nuværende sorteringssystem. Pengene går nemlig til de mange ekstra kørsler og mandetimer, som kræves for at tømme de mange spande.

Miljøstyrelsen mener dog, at teknologien i Danmark endnu ikke er klar til central sortering – men den påstand afviser Wenzel. "Det er paradoksalt, for det passer ikke. Det ved Miljøstyrelsen godt."

Anbefalet til dig