Selv om det mest af at ligner et mediestunt, som Roskilde Festival har ført ud i livet, så er det langt fra dét.
Det er i stedet miljøbevægelsen Nødbremsen, der har begået hærværk mod juletræet på Rådhuspladsen ved at spraymale det orange.
Men spørger man miljøbevægelsen selv, så er der såmænd med en mening med galskaben.
"Hvad er vigtigst? At bevare den gode julestemning eller at sikre vores børn en fremtid? Julen er børnenes fest - men lige nu er regeringen i gang med at smadre deres fremtid."
"Derfor udøver vi civil modstand mod regeringens klimaødelæggende kurs," skriver Nødbremsen på det sociale medie X ifølge SE og HØR.
I en pressemeddelelse forklarer en af aktivisterne, at det er oplagt at bruge juletiden på at skabe lidt opmærksomhed for klimasagen.
Pressemeddelelsen, som Nødbremsen har udsendt i forbindelse med dets stunt, bruges til at forklare, at indeværende højtid bør bruges til at skabe opmærksomhed for klimakrisen.
"Julen er børnenes fest. Det klimakollaps, som vi står i, og som regeringen aktivt eskalerer, rammer mest af alt vores børn: Det er deres fremtid, der står på spil. Lad os bruge denne folkelige højtid til at minde hinanden om, hvad vi står til at miste, og hvad der er værd at kæmpe for," siger Antonie Mørch.
Men til trods for den flotte hensigt, har det ikke ligefrem affødt positiv respons på X.
Her raser flere danskere nemlig over, at Nødbremsen har valgt at male på det store juletræ.
"Hvad er logikken?," lyder det fra en forvirret X-bruger.
"Vi kommer så meget til at hade de mennesker, og det må de jo accepterer," skriver en anden.
"Håber, der kommer en regning for rengøring eller nyt træ, skriver en tredje," mens flere går så langt som at diskutere Nødbremsen-aktivisternes psykiske velbefindende.