Millioner af danskere er ramt på privatøkonomien: Så mange penge har hver dansker tabt

Nyheder
Foto: Tada Images / Shutterstock.com
Foto: Tada Images / Shutterstock.com
Millioner af danskere er ramt på privatøkonomien.

Lige nu læser andre også

Novo Nordisks aktiemarked faldt som en sten tirsdag, og med sig i dybet trak den store dele af danskeres opsparing og investeringer.

Med et kursfald på hele 23 procent blev det en dag, som mange investorer sent vil glemme. Særligt de mange danskere med Novo-aktier i porteføljen blev ramt på pengepungen.

Ifølge tal fra Nationalbanken ejede danske privatinvestorer i slutningen af juni over 10 procent af selskabets børsnoterede B-aktier.

Med tirsdagens fald svarer det til et samlet tab på omkring 37,7 milliarder kroner – et beløb, der næsten svarer til, at hver dansker har mistet 6.300 kroner på én dag. Og det er blot den private del. Danske pensionskasser, som også har store aktieposter i Novo Nordisk, har ifølge tallene lidt yderligere 4,3 milliarder kroner i tab.

Det skriver Børsen

Is i maven

Novo Nordisks kommende topchef, Mike Doustdar, blev direkte konfronteret med udviklingen.

“Det kan jeg ikke lide som ansat, som kommende direktør eller som aktionær,” sagde han og tilføjede, at “tilbagegang definerer ikke firmaer, det gør reaktionen.”

Hos PFA bemærker privatøkonom Camilla Schjølin Poulsen, at aktiens dyk er en påmindelse om, hvor vigtigt det er at sprede sine investeringer.

Men trods det markante tab er det værd at huske på, at Novo-aktien har givet store afkast tidligere. På tre år er den steget over 280 procent, og mange har derfor haft mulighed for at høste solide gevinster.

“Jeg tror, at mange har medarbejderaktier og har haft dem i rigtig mange år, så forhåbentligt er der stadig en pæn gevinst,” lyder det fra Camilla Schjølin Poulsen, der også opfordrer til ro og tålmodighed.

Hun mener at man skal have is i maven, hvis man kigger på aktien på den lange bane.

Mest læste

Derfor gik grevinde Alexandra fra prins Joachim Grevinde Alexandra har ikke før sat ord på, hvad der medførte, at hun og prins Joachim blev skilt i 2005. I en kinesisk tv-dokumentar, der handler om grevinde Alexandra, har hun for første gang løftet sløret for, hvorfor kærligheden ikke holdt.
Ville ikke være med: Dette nægtede Puk Elgård at gøre i Go' Morgen Danmark I syv år var Puk Elgård vært på Go' Morgen Danmark - og undervejs var det særligt én udfordring, som hun svarede klart nej til.

Anbefalet til dig