Minister sætter stop for ulovlig handling på e-Boks

Af: Mie M.B

|

26/02/2025

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Flere borger har modtaget ulovlige beskeder i e-Boks

Lige nu læser andre også

Transportminister Thomas Danielsen (V) slår fast, at parkeringsselskaber bryder reglerne, hvis de sender kontrolafgifter elektronisk i stedet for at placere dem fysisk på bilen.

Udmeldingen kommer efter en række sager, hvor bilister har modtaget p-bøder flere dage senere via e-Boks, efter at et automatisk system har registreret deres parkering i indkøbscentre som Friheden, Vanløse og Vallensbæk. Det skriver TV2 Kosmopol.

P-bøder skal være synlige på stedet
"Reglerne er klare, og jeg mener kun, at det er rimeligt, at bilister har mulighed for at forholde sig til en kontrolafgift på stedet – i stedet for at modtage den flere dage efter," skriver Thomas Danielsen i en mail til lokalmediet Risbjerg & Co.

Både Forbrugerombudsmanden og FDM bakker op om ministerens udmelding og understreger, at elektroniske p-bøder er ulovlige.

Møde om parkeringsregler på vej
For at skabe yderligere klarhed på området har Thomas Danielsen indkaldt Parkeringsklagenævnet til et møde med ministeriet.

Formålet er at sikre en fælles forståelse af reglerne og forhindre, at bilister fremover modtager bøder lang tid efter parkeringen uden mulighed for at reagere med det samme.

Anbefalet til dig