Minkavler gik uden om skat: Modtog 1,5 millioner kroner i kontanter

Af: Mie M.B

|

12/06/2025

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Nu står han overfor fængselsstraf

Lige nu læser andre også

Det lugtede af penge, men det lugtede ikke lovligt. En 60-årig minkavler fra Vejle Kommune har nu erkendt, at han modtog kontanter med fuld viden om, at pengene næppe stammede fra rene kilder. Det fortæller JydskeVestkysten.

Ved Retten i Kolding tilstod han onsdag formiddag, at han i 2021 begik grov hvidvask, da han tog imod cirka 1,5 millioner kroner for omkring 6000 minkskind. Pengene – præcist 1.586.000 kroner – blev givet kontant. Og selvom han ikke kendte den præcise oprindelse, vidste han godt, at alt ikke var, som det skulle være.

"Når han får et større kontantbeløb, så vidste han godt, at de var ikke kommet for noget lovligt," udtalte specialanklager Jhin Lee fra National enhed for Særlig Kriminalitet til Ritzau.

Aftalen blev angiveligt indgået i en periode, hvor minkerhvervet var lukket ned, og mange avlere kæmpede for overlevelse. Anklageren fortæller, at den dømte betragtede det som en økonomisk mulighed, og ved at tage kontanterne slap han uden om både skat og moms.

Dommen lød på 10 måneders fængsel – men kun to af dem skal afsones ubetinget, hvilket typisk kan ske med fodlænke. Samtidig konfiskerede retten 337.000 kroner og 60.000 euro, svarende til over 800.000 kroner i alt.

Den 60-årige har accepteret dommen og anker ikke. Han er langt fra den eneste, der er blevet dømt i sagen kendt som “Operation Bianco”. Allerede i februar fik en anden minkavler fra Vejle halvandet års fængsel.

Anbefalet til dig