Nyheder24.dk
Forside Nyheder MobilePay laver stor ændring: Rammer 47.000 danskere først

MobilePay laver stor ændring: Rammer 47.000 danskere først

Mobilepay
Privat

Udrulningen er begyndt

MobilePay er blevet en fast del af hverdagen for millioner af danskere.

Appen bliver brugt til alt fra at sende penge til venner og familie til at betale i butikker og dele regningen på restauranten.

Alene i Danmark håndterer MobilePay hvert år mere end en halv milliard transaktioner.

Derfor kan selv små ændringer i den velkendte app hurtigt blive bemærket af mange brugere.

Netop nu er en større forandring på vej.

Nu bliver MobilePay lavet om

MobilePay er begyndt at rulle et nyt og mere enkelt design ud, som ifølge selskabet skal gøre appen lettere at bruge og give et bedre overblik.

Omkring 47.000 danske brugere bliver tilfældigt udvalgt til at få opdateringen allerede i denne uge.

En af de største ændringer sker på startsiden.

Den kommer fremover til at bestå af flere felter, hvor blandt andet afventende betalingsanmodninger og andre aktuelle oplysninger bliver gjort lettere at finde.

Betalingskortene flytter samtidig til Wallet, hvor loyalitetskort også ligger. Her er det desuden planen, at flere nye funktioner skal tilføjes med tiden.

“Sidst MobilePay fik et nyt design var i 2024, da vi indførte samme design på tværs af hele Norden. Siden har vi haft travlt med at lancere nye funktioner, og nu er tiden kommet til et nyt og enkelt design, som vi håber, at brugerne vil tage godt imod,” siger Jeanette Hertzum, landechef for MobilePay i Danmark.

Kun få får det i første omgang

MobilePay vælger denne gang at rulle ændringen ud langsommere end normalt.

I første omgang får blot én procent af brugerne i Norden adgang til det nye design. Det svarer samlet til omkring 130.000 brugere af MobilePay og søsterappen Vipps.

De første brugere får mulighed for at give deres mening til kende. På den måde kan MobilePay finjustere designet, inden næste gruppe får opdateringen.

Det seneste år har MobilePay blandt andet tilføjet kontaktløse betalinger i butikker, hvor appen på understøttede enheder kan bruges som alternativ til Apple Pay og Google Pay.

Samtidig arbejder selskabet på flere nye funktioner.

Det nye design dukker op i forbindelse med opdateringen til den seneste version af MobilePay i App Store eller Google Play.

Ads by MGDK