"Status pt er, at ti ud af de ti butikker, der kører ophørsudsalg i denne uge, nu er lukket."
Sådan skriver Aldi til nationen! om de butikslukninger, der blev meldt ud i sidste måned.
Det gælder blandt andet butikken på Tøndervej i Aabenraa, der mod al forventning måtte lukke klokken 14.00 onsdag, efter butikken var blevet tømt for varer, skriver JydskeVestkysten.
Den blev dog slået af to andre Aldi-butikker, der blev tømt på rekordtid.
"I denne uge havde vi dog to butikker ud af de ti, som måtte melde helt udsolgt og lukke allerede tirsdag på minus 50 %," fortæller Aldi til nationen!.
Farvel og tak efter 45 år
Aldi åbnede den første danske butik i 1977 som den første discountkæde i Danmark.
Men efter 45 år valgte Danmarks første discountkæde at sige farvel i december 2022.
Se adresse og åbningstider for alle butikker på aldi.dk/find-butik og læs mere om deres ophørsudsalg på aldi.dk/ophoers_udsalg